Street
Vision
fotos

 

Fotoprojekt for gadebørn i Vietnam
En vision om at forstå gadelivet gennem en linse
En vision om at hjælpe ved at uddanne

NU MED UDSALG

Kopier af billederne der er ca. A3 kan bestilles for NU 70 kr. 3 styk 150 kr.

Fotoserie Street Vision - Plakat og 59 fotos - Knap giver fuld skærm

Leveringsomkostninger er kr. 25,00 pr. bestilling uanset antal.
Pengene bedes indsat på SHELTERindsamlingens konto i Nordea: reg. Nr. 2290, kontonummer: 6448 435 685.

Alle billederne er taget af gadebørn i Ho Chi Minh City for et par år siden i samarbejde med to hollandske fotografer, og har med stor succes været vist rundt om i Verden. Det var et langvarigt projekt, hvor teenagere fra gadebørnshelter i Ho Chi Minh City fik hjælp af en professionel vietnamesisk fotograf. Børnene fik en kort uddannelse i fotograferingen og derefter skulle de gå ud og tage billeder af deres hverdag og deres familier.
Read more: Street Vision. Photography project helping teenages - PDF 1,5 mb
Childrens Snapshots in Things Asion 2002Street Vision Projekt InThe Fray Magazine 2004

Street Vision Folder. Photography project helping teenages - PDF 1,5 mb

Læs artikel om udstilling i Smørum nedenfor

Udstillingen er et af resultaterne af Dansk Vietnamesisk Forenings samarbejde med Ho Chi Minh City Child Welfare Association (HCWA) og deres Little Rose Warm Shelter for socialt udsatte piger.
Bestil fotos: Bestillingsblanket - eller via E-mail: info@davifo.dk


 

Street_Vision_Album.jpg (59973 byte) klik for større foto
AN ALBUM OF STREET VISION PHOTOS A GLIMSE OF BELOVED COUNTRY
Det er et af HCWFs fundraisings projekt.
Vi har enkelte mapper til salg.

 


 

Læs mere om
Ho Chi Minh City Child Welfare Foundation (HCWF) 
Shelterindsamlingen 
Shelterprojekt 2009-12

 

 

 


 

 

Smørum støtter vietnamesiske børn

En udstilling 7. maj til 5. juni 2008 på Smørum Kulturhus med billeder taget af og om gadebørn i Vietnam skal være med til at skaffe penge til at fortsætte et projekt for misbrugte børn i Vietnam.

Af Michael Degn Christensen, Fredriksborg Amtsavis, 8. Maj 2008
 
Ole Riis er til daglig lærer på Søagerskolen i Smørum, men er også koordinator på udstilling, der støtter udsatte og misbrugte børn i Vietnam.
Forældre og børn lagde ved åbningen af udstillingen vejen forbi, for at se nærmere på det portrætterede liv som gadebarn i Vietnam. 

Smørum: Det var adoptionen af sine to børn, der fik Ole Riis øjne op for Vietnam, og siden gik han aktivt ind i det frivillige arbejde hos Dansk Vietnamesisk Forening.
Han er til daglig lærer på Søagerskolen i Smørum, men onsdag eftermiddag var det nogle helt andre børn, han stod over for i Smørum Kulturhus på Flodvej. Nemlig en fotoudstilling om gadebørn i Vietnam, som han onsdag eftermiddag stod i spidsen for at åbne.
- Når man hører om Vietnam, hører man tit, at det går forrygende. Og det gør det også, der er vækst, men der er også sociale problemer. Folk flygter fra land til by, og det gør børn også for at tjene penge til familien. Men når de gør det, får de ingen skolegang og risikerer misbrug, blive taget af politiet eller blive "trafficed" (handlet -red.) til børnebordeller i Cambodja, sagde Ole Riis i sin åbningstale.
Han er projektkoordinator på udstillingen, som gadebørn i Ho Chi Minh City selv har taget i samarbejde med fotografer, og salget af billederne går til at støtte udsatte og misbrugte børn i området. Dansk Vietnamesisk Forening støtter gennem foreningen Ho Chi Minh City Child Welfare Foundation et såkaldt shelter med cirka 25 piger mellem 8 og 18 år, der har været udsat for misbrug eller er i fare for at blive det. De seneste tre år har projektet været støttet af Danida men nye krav om, at det skal være folkeligt forankret, betyder ifølge Ole Riis, at Dansk Vietnamesisk Forening selv skal samle cirka 150.000 kroner ind om året for at drive rehabiliteringsstedet videre. Det skal salg af de udstillede billeder hjælpe med til at tjene ind, og Ole Riis, der selv besøger Vietnam to til tre gange om året, er entusiastisk om det frivillige arbejde i foreningen. Et engagement, som også blev bemærket af Egedal-borgmester Svend Kjærgaard Jensen (Egedallisten) der var mødt op sammen med kulturudvalgsmedlem Jørgen Hvidemose (S) til åbningen af udstillingen.