VIDAFA's formand i København
og til 3GF ”Global Green Growth Forum 2014”

VIDAFA's formand Tran Hong Ha er også viceminister i Ministeriet for Naturressourcer og Miljø (MONRE), med ansvar for Grøn Vækst og Klimaforandringer. Han var i København 20-21. oktober 2014 i anledning af den internationale konference ”Global Green Growth Forum 2014”, og holdt vigtig tale på konferancen. VIDAFA = Vietnam Denmark Friendship Association

Søndag aften 19. oktober 2014 mødtes han med bestyrelsen for DVF og to danske NGO'er, ADDA og WWF.
På fotoet ses fra højre VIDAFA's formand Tran Hong Ha, DVF's formand Jørgen Prag og næstformand Sophus Vørsing.

Artiklen og talen har været bragt på U-landsnyt 22/10 2014

Grøn Vækst:

Klimaændringer i Vietnam giver muligheder for danske firmaer

Af Wilfred Gluud, Dansk Vietnamesisk Forening
 
Vietnam har modtaget næsten 1 milliard US $ i officiel udviklingsbistand (ODA) Siden 2009, samt teknisk bistand fra internationale donorer til at håndtere klimaændringer. Donorerne omfattede Japan International Cooperation Agency (JICA), det franske agentur for udvikling (AFD) samt Verdensbanken. 
”Ved hjælp af dennes assistance har Vietnams regering fremmet en række initiativer for klimapolitik og grøn vækst”, udtalte viceminister for Naturressourcer og Miljø Tran Hong Ha den 5. oktober på et møde i Hanoi om programmet ”Klimaændringer fra 2015 og fremover”.
Viceminister Tran Hong Ha var i København 20-21. oktober i anledning af den internationale konference ”Global Green Growth Forum 2014”, og holdt vigtig tale. Der er indbudt en udvalgt gruppe bestående af 250-300 ledere og beslutningstagere på højt niveau. Deltagerne kommer fra regeringer, byer og regioner, erhvervsliv, finanssektor, civilsamfundet og internationale organisationer. Man har i stigende grad erkendt, at for at økonomien kan vokse og blive grønnere, er man nødt til at tage fat på de grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi vil leve vores liv, hvor vi vil bo, og hvad vi skal leve af? 
Deltagerne kommer fra udviklingslande, vækstlande og udviklede økonomier, og vil fokusere på konkrete løsninger, der kan bidrage til at modvirke det nuværende uholdbare pres på verdens ressourcer - og de vil inspirere hinanden til at vende de enorme udfordringer vi står overfor, til muligheder for grøn vækst.
Den danske regering støtter initiativer i udviklingslande der kan fremme innovative teknologi- og finansieringsløsninger, inden for landbrug, skovbrug, miljø, energi, vand og klima. 
 
Vietnams problemer
Vietnam er et af de lande der kan blive hårdest ramt af klimaforandringerne. Vietnam skal forsøge at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % i 2020 inden for landbrug og skovbrug.
Næsten 90,000 ha landbrugsjord i Vietnams sydligste Ca Mau provins er truet af at havdiget er blevet udhulet og forringet på grund af den stigende vandstand. Foto: VNA / VNS Foto Kim Ha
 
Vietnam er en af verdens største eksportører af ris, men det område hvor størstedelen af risen dyrkes - Mekong Deltaet - er også det mest sårbare hvis hav niveauet stiger (sammen med Ægyptens Nildelta og Bangladesh’ Ganges Delta). Der er brug for havdiger, men hvilke teknologier og løsninger?
Vietnam vil arbejde på at forbedre marine økosystemer overfor klimaændringer og samtidig bevare deres produktivitet. Arealet med mangroveskove i kystområder og omkring øerne skal i 2020 være 30 % højere end 2010. Arealet af mangroveskov i Mekong Deltaet er reduceret drastisk til 15.000 ha, hvor der i 1943-1955 var 154.000 ha. 
Vietnam ønsker også at koralrev kan fastholdes i udbredning og kvalitet, så 2010 niveauet er uændret i 2020. Det anslås at 16.000 ha som er 14,5 % af det samlede koralrev område er i god stand nu. 
Ministeriet for Naturressourcer og Miljø har listet 37 fiskearter, fem rejearter, 27 arter af bløddyr og tre arter af blæksprutter som er sjældne, truede og i fare for at uddø. Sardiner og søøre er også blandt de truede arter, der lever koralrev på øerne Bach Long Vi, Cat Ba, og Co To.
Kilder: Viet Nam News, hjemmesider for UM og 3GF2014 
 
Vietnam på 5. pladsen mellem 1990 og 2009 på verdensplan med hensyn til virkninger af klimarelaterede katastrofer. Der var per år i gennemsnit 457 dødsfald og BNP-tab på US $ 1.900.000.000. Foto: An Ninh Thu Do