Alexandra Kruse
Ph.d. afhandling

”Neonatal Hospital Mortality in South Vietnam” - Artikle på BMC Pediatrics

Af Wilfred Gluud
Alexandra Yasmin Kruse forsvarede fredag 19. april 2013 sin Ph.d. afhandling om spædbarnsdødelighed i Vietnam (på engelsk: ”Neonatal Hospital Mortality in South Vietnam”). 
Afhandlingen er baseret på undersøgelser foretaget på Børnehospital Nr. 1 i Ho Chi Minh Byen i årene 2009 til 2012. Vejlederne var Freddy Karup Pedersen, Gorm Greisen og Lone Graff Stensballe. Alexandras mand og to små drenge var med i Vietnam. 
Fra dansk opsummering (som er den eneste side på dansk): ”Samlet konkluderer vi, at studierne øger forståelsen for neonatal hospitalsmortalitet i Vietnam. For at reducere denne, på studiehospitalet og muligvis på andre lignende hospitaler, foreslår vi at øge adgangen til specialbehandling for sårbare grupper af spædbørn, yderligere studier af early warning scores, implementering af overvågning af blood stream infections og adressering af potentielle undgåelige risikofaktorer identificeret på hospitalet. Desuden kunne det overvejes at indføre mortalitetsaudit (systematisk undersøgelse af uventede dødsfald, red.).”
 
Vietnam Ajour: Infektioner blandt de mindste af Freddy Karup Pedersen og Alexandra Kruse
 

Dansk opsummering

Blandt de 4 millioner spædbørn (under 28 dage) der dør årligt, dør langt størstedelen i udviklingslande. De fleste dør af infektioner, præmaturitet, asfyxi og kongenitte malformationer. Sammenlignet med reduktionen i børnedødelighed, halter reduktionen i spædbarnsdødelighed efter, globalt og i Vietnam. Estimeret 17.000 spædbørn årligt i Vietnam. Halvfems procent af kvinderne føder på hospital og følgelig formodes størstedelen af spædbørnene at dø i hospitalsregi. Vores nuværende viden om neonatal morbiditet og mortalitet er imidlertid begrænset. 
 
Første studie: neonatal mortalitet på PH1
Vi undersøgte neonatal mortalitet på det tertiære Børnehospital nummer 1 i Ho Chi Minh City, Vietnam (PH1). I en 12 måneders periode i 2009- 2010 blev 5,763 spædbørn indlagt. Case fatality rate var 4 %, yderligere 1% blev udskrevet i live efter indstilling af livsbevarende behandling. 
I vores første studie beskrev vi den neonatale hospitalspopulation på PHl og Rigshospitalet, København, Danmark. Vores fund indikerer, at præmaturitet, asfyxiog kongenitte malformationer var signifikant underrepræsenteret på hospitalet, sammenlignet med både Rigshospitalet og med hospitalets baggrundspopulation. Desuden havde næste en fjerdedel af spædbørnene milde sygdomme, som formentligt kunne være blevet behandlet sufficient på et lavere niveau i sundhedssystemet. Disse fund indikerer, at den specialiserede behandling som PHl råder over, måske ikke udnyttes optimalt. 
 
Andet studie: præ-hospitals prædiktorer for død
I vores andet studie undersøgte vi præ-hospitals prædiktorer for død på hospitalet blandt en sårbar subgruppe på 2.196 spædbørn med en case fatality rate på 9 %. Prædiktorerne var socio-demografi gravidtet-fødsel, neonatal-anarnnese og klinisk- indlæggelses-status. Bemærkelsesværdigt var etnicitet, forældre uddannelse og køn ikke associeret til død, efter indlæggelse på hospitalet. Påvirket respiration, cirkulation og bevidsthed ved indlæggelsen var associeret til øget risiko for død. Det understreger vigtigheden af vitale værdier ved indlæggelsen.
 
Tredje studie: blood stream infektions
I vores tredje studie undersøgte vi 385 spædbørn med blood stream infektions defineret som positiv bloddyrkning. De fleste af infektionerne var late-onset. De hyppigste isolater var Klebsiella spp., Acinetobacter spp. og Escherichia coli. Vi fandt ingen Streptococcus Group B. Den sepsisrelaterede case fatality rate i studiepopulationen var 16 % og spædbørn med Gram-negative infektioner havde den største risiko for at dø. Antibiotika resistens var udbredt. Det anbefales at neonatale blood stream infections overvåges på hospitalet.
 
Fjerde studie: potentielt undgåelige risiko faktorer for død 
I vores fjerde studie undersøgte vi potentielt undgåelige risiko faktorer for død (235 spædbørn) og forventet død (67 spædbørn udskrevet i live efter indstilling aflivs-bevarende behandling). De hyppigste årsager var kongenitte malformationer, infektioner, præmaturitet og asfyxi. Blandt 85 % af 71 cases med relativ god prognose ved indlæggelse identificerede vi 6 risikofaktorer, som ville kunne adresseres uden implementering af ny teknologi eller større organisationsforandringer. Risikofaktorerne var relateret til håndtering af generelle faresymptomer, sepsis, interne overflytninger, udstyr og fejlvurdering af prognose. 
 
Konklusion
Samlet konkluderer vi, at studierne øger forståelsen af neonatal hospitalsmortalitet i Vietnam. For at reducere 'denne, på studiehospitalet og muligvis på andre lignende hospitaler, foreslår vi: at øge adgangen til specialbehandling for sårbare grupper af spædbørn, yderligere studier af early warming scores, implementering af overvågning af blod strøms infektioner og adressering af de potentielt undgåelige risikofaktorer identificeret på hospitalet. Desuden kunne det overvejes at indføre mortalitetsaudit (systematisk undersøgelse af uventede dødsfald, red.).

Retur til Sundhedsprojekt