CISU protester 

På CISUs generalforsamling 16. april 2016 vedtog de fremmødte enstemmigt en udtalelse. Den har overskriften:
"Hold mund og ret ind - et brud med 100 års dansk tradition" 

"CISU og medlemsorganisationerne opfordrer regeringen til at genopbygge støtten og sikre civilsamfundsindsatser som en central del af den kommende udviklingspolitiske strategi.
Det gør vi som modsvar på regeringens voldsomme nedskæringer, og det står vi ved.
Vi er for vores del parate til nytænkning -
også med nye samarbejdspartnere, og det kræver dialog og plads til uenighed."

Link til CISU hjemmeside - PDF med udtalelsen



Bland dig - også i finansloven 
- CISU har i anledning af regeringens finanslovsudspil skrevet til alle medlemsorganisationer med en opfordring til at blande sig.


Besparelser på udviklingsbistanden
rammer også CISU

Besparelser på udviklingsbistanden varslet af den nye borgerlige regering vil ramme verdens fattigeste og de lokale NGO’er som arbejder for de fattigstes interesser og rettigheder. Det gælder også i Vietnam og Cambodja.


Udtalelse fra DVF 19/11 2015 om
besparelser på U-landsbistand

Af Jørgen Prag, formand for DVF, og Inger V. Johansen, bestyrelsesmedlem
 
Den nye borgerlige Venstre-regering har i sit udspil til finanslov for 2016 foretaget usandsynligt hårde nedskæringer i udviklingsbistanden, der vil ramme NGO’erne og udviklingspuljerne bredt, heriblandt civilsamfundspuljen som administreres af CISU -Civilsamfund i Udvikling.  
I Venstres finanslovsudspil lægges der op til at spare 2,9 mia. kroner på udviklingsbistanden fra 2015 til 2016.  CISU har fået stillet i udsigt at skulle spare knap 40 mio. kroner i 2016 - eller 26% - i forhold til 2015. Det er besparelser som ikke blot rammer CISU’s medlemsorganisationer, men først og fremmest udviklingen af civilsamfundene i de lande, hvor CISU’s medlemsorganisationer arbejder. Dermed er det i sidste ende verdens fattigste og lokale forkæmpere for de fattiges interesser, som rammes.
Det gælder naturligvis også de mennesker og lokale organisationer som Dansk Vietnamesisk Forening støtter gemmen sine projekter. I Vietnam har Dansk Vietnamesisk Forening igennem mange år gennemført projekter, som har sikret skolegang og sundhedspleje til seksuelt misbrugte og andre udsatte gadebørn, til minoritetsgrupper og til andre fattige.
Dansk Vietnamesisk Forening er på vej med endnu flere ansøgninger til CISU’s pulje, såvel vedrørende projekter i Vietnam som i Cambodja. 
For selvom Vietnam og Cambodja ikke længere hører til blandt de fattige udviklingslande - især  ikke Vietnam, som er et såkaldt “lavere mellemindkomstland” - er der stadig stor forskel på by og land, og ikke mindst hersker der stadig ubeskrivelig fattigdom og deraf følgende sygdomme og mangel på viden og uddannelse i såkaldte fattigdomslommer. Det være sig blandt gadebørn og minoritetsgrupper i svært fremkommelige dele af landet. Det er disse mennesker som rammes af besparelserne.
 
Først et overblik efter finanslovens vedtagelse
Der vil først være fuldt overblik over omfanget af nedskæringer, når finansloven er vedtaget - dvs. efter at dette nummer af VietNam ajour er gået i trykken. Og først da vil CISU være i stand til at udmønte nedskæringerne for CISU’s vedkommende, sandsynligvis på et bestyrelsesmøde den 25. november.
Inden finansloven vedtages vil en lobby-indsats fra CISU og medlemsorganisationerne have stor betydning.
For at nævne større NGOer, som de varslede besparelser rammer skal der peges på Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Dansk Røde Kors, Red Barnet, der reduceres med mellem 40,3 mio. og 15,5 mio. kroner eller 20 - 28% i forhold til 2015. Men mindre organisationer rammes også hårdt, fx Ulandssekretariatet der skæres med 31%. Sex&Samfund og Vedvarende Energi reduceres med 25-27%.
Mærkelige nedskæringer i en tid med øgede globale udfordringer
Man kan undre sig over varslingen af så dramatiske nedskæringer i en tid med enorme udfordringer i udviklingslandene og globalt. Dette rammer udviklingsarbejdet med menneskerettigheder,  sociale, politiske og økonomiske rettigheder verden over.
Det hænger meget dårligt sammen med perspektivet om at ruste udviklingslandene med hensyn til at forsvare deres befolkninger mod krige og konflikter, fattigdom og  klimaforandringer. For at nævne nogle af de mange ulykker der rammer udviklingslandene, og som er med til at skabe strømme af flygtninge, også til Europa. For nu at se på dette, som Venstre-regeringen jo gør. Områderne hvor flygtningene kommer fra til Europa, beskæres i finanslovsudspillet.
Den borgerlige regering har argumenteret med, at den danske udviklingsbistand ligger på et meget højt niveau sammenlignet med andre vestlige lande. Men Danmark burde jo netop fortsætte med at være et foregangsland på dette område, i lyset af de store globale udfordringer. Hvis man sammenligner den danske udviklingsbistands procentandel af BNP siden 2002, vil man kunne se et fald fra 0,96% i 2002 til foreslået 0,7 % for 2016. I 2015 er procentandelen anslået til 0,87%.
 



Artikler. protester og links

3/1 Globalnyt: Næste bistandshug ligger klar: En milliard tages nu - Den seneste aftapning af bistandsmidler ligger på 1,8 milliard kr., som skal dække de øgede asyludgifter her i landet. Dem finder Venstre-regeringen ved at nedjustere i Danmarks bistandsprogrammer og støtten til internationale organisationer med godt én milliard kroner her og nu. Resten kommer senere i 2016 - men der er allerede taget højde for dem
26/11 2015: Sjursen: Det forbyder sig selv at handle så kortsigtet - Caritas’ generalsekretær, Jann Sjursen, er i Niger, der er et af verdens fattigste lande. Derfra har han skrevet til udenrigsministeren samt udviklings- og finansordførerne for Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative
25/11 2015: ADDA siger fra til yderligere nedskæringer i den langsigtede udviklingsbistand - brev til udenrigsminister Kristian Jensen
24/11 Globalnyt: Efter Danmarks jernhårde bistandshug: I Norge gik det helt anderledes - De to norske midterpartier Venstre (svarer til Radikale Venstre) og Kristelig Folkeparti, der er den borgerlige regerings parlamentariske grundlag i Oslo, er nået til et finanslovsforlig med regeringen om bl.a. næste års u-landshjælp. Og det adskiller sig nærmest totalt fra det blå finanslovsforlig herhjemme
19/11 Altinget: Regeringen vil skære ekstra 1,5 milliarder på ulandsbistanden
CARE 20/11: Finanslov slagter langsigtet udvikling - Udviklingsbistanden står med Finanslov 2016 over for de største besparelser i nyere tid. Det sender reelt den danske udviklingsbistand ned på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNI)
Udtalelse fra Globalt Fokus: Dansk udviklingsbistand undermineres
1/10 Folkekirkens Nødhjælp: Udviklingsbistand: Det betyder besparelserne
CISU: besparelser
29/9 OrganicToday: WWF: Nedskæringer er en historisk svinestreg
29/9 2015 DR: Organisationer: Beskæring af ulandsbistand er en historisk svinestreg - Den historisk store beskæring af ulandsbistanden vil koste både verdens fattigste og Danmarks gode omdømme, lyder det fra flere organisationer
Afrika Kontakt: Overblik over nedskæringerne i forslag til Finanslov   
Globalt Fokus: med hensyn til analyser, tal og statisikker