PACODE-projektet 2005-2010
Udviklingsbistand til fattige områder i Mekong deltaet
Alliance-projekt med CARE, OVE og DVF

Jadesten 
- en khmerkvinde
i Vietnam
 

http://foto.davifo.dk/#14 Serie på 18 fotos
- knap til venstre giver fuld skærm
Tekst: Hans Pedersen
Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
PACODE-projektet i khmerernes område i Vietnam er et allianceprojekt, hvor deltagerne er Dansk-Vietnamesisk Forening, Care Danmark og Organisationen for Vedvarende Energi (OVE). Projektet løber i fem år og er betalt af Danida.  

En af kvinderne hedder Thach Thi Bichan. Fornavnet, der anbringes sidst, betyder Jadesten. Hun er 44 år og har to piger på fem og ti år. Hendes mand arbejder i landbruget med ris, sukkerrør, majs og tomater. Ind imellem er han fisker. Jadesten kan hverken læse eller skrive. Det piner hende en del. Hendes niece, der både kan læse og skrive, hjælper hendes børn med lektierne.

"Jeg står op klokken fem om morgenen, holder en pause mellem klokken 12 og 13. Og bliver ved til klokken 19. Jeg er meget glad for at være i kvindegruppen. Der diskuterer vi alt fra bekæmpelse af denguefeber, fugleinfluenza og hvordan man sørger for familien. Jeg kan mærke, at det er godt for mig at lære af andre."

Jadesten har en kat og en hund, men hun spekulerer meget på, hvordan hun kan få startet et dyrehold med grise, så perioden, fra rishøsten er slut, og indtil tomaterne er modne, kan blive fyldt ud med en produktion, der kan give penge. Det hun spekulerer mest over i den forbindelse er faren for mund- og klovsyge. Hun er virkelig rædselsslagen ved tanken om med møje og besvær at få startet opdræt af grise og så miste dem til den frygtede sygdom.

Udover udgifterne til mad, er der udgifter til skoleuniformer til hendes børn. Nogle skolebøger er gratis, andre skal der betales for.  
"Jeg gik selv kun i skole til 3.klasse og lærte derfor ikke at læse", slutter Jadesten, der mest af alt ønsker sig at hendes børn skal gennemføre deres skoleuddannelse. Hendes håb er, at uddannelse vil ændre deres liv og bringe dem ud af fattigdom.

 
Myndighederne fører en "et-dørs politik". Man skal kun henvende sig et sted, hvad enten det drejer sig om sygdom, skat eller sociale forhold.
De syv senge på sundhedscentret er uden madrasser. Underlaget er tynde palmemåtter. Praktisk når temperaturen er et stykke over 30 grader. Ved hver seng sidder der en pårørende, som sørger for, at den syge får mad. Det betyder, at der uden for klinikken er et mindre marked, hvor folk sælger mad, lejer stole ud, osv.

Der er sat et irgrønt fluenet som en primitiv kuvøse ned over den nyfødte. Vi er på sundhedscentret An Bao i Mekong-deltaet en snes kilometer fra Cambodias grænse. Regnen trommer på bliktagene i den begyndende regntid. Dr.Trinh, der er læge og leder af stationen, viser os direkte ind i fødestuen, hvor der netop fem timer før er kommet en ny vietnameser til verden. Blufærdigheden er helt på vores side.

Vi bliver lukket ind gennem en aflåst gitterport til intensiv afdelingen. "Der er 17 senge selv om afsnittet er beregnet til otte," fortæller Dr. Ly Dâng, der er direktør for provinshospitalet i Long Phu. "Vi tager os mest af hjertetilfælde." Også her er hver patient helt afhængig af at medbringe en pårørende. De pårørende ringer på en klokke og kan komme ind med mad på intensivafdelingen til bestemte tider.

http://foto.davifo.dk/#14 Serie på 18 fotos af Jonna Fuglsang Keldsen
- knap til venstre giver fuld skærm
Fotoserien har været vist i foråret 2008 på Århus Hovedbibliotek og i HUSET i Århus
Jonna Fuglsang Keldsen, der til daglig arbejder som selvstændig fotograf med base i Filmbyen i Århus, vandt i 1998 både 1. og 2. pladsen i konkurrencen om Årets Pressefoto i katogorierne "Portræt". Årets før vandt hun andenpladsen i kategorien "Bedste hverdagsbillede" med en serie fra Fødselsstiftelsen i Århus.
Andre artikler af Hans Pedersen, OVE: 
PACODE - Hjælper kvinder
Dr. Sands fornemmelse for sundhed PDF fra VietNam Ajour 2/2008
Pacode startside - Pacode artikler