Rejedøden i Tam Giang Lagunen 2010

17/5 2010 Vietnam Business News: Shrimp die, farmers in dire straits - Phú Vang district, Phu Xuan commune

I marts måned 2010 indtraf en uforklarlig sygdom i rejedambrugene i Tam Giang Lagunen ud for Hue, og rejerne dør langs hele lagunens kystlinie. Hvordan løser man dette når man har en vietnamesisk kone fra området?

klik for stort billedeklik for stort fotoklik for stort foto

Af Hans Jørgen Nielsen, VietNam Ajour 4-2010

Hvordan er jeg som dansker blevet involveret i at hjælpe rejedambrug i Vietnam? – Det begyndte i Vietnam i 2001, hvor jeg arbejdede som ingeniør på et større Danida vandprojekt i byen Boun Ma Thout. Min guide, som skulle passe på mig i fritiden, var en ung smuk pige, som hed Cho. For at gøre en lang historie kort er vi gift på 6. år, og bor sammen med vores børn i Danmark.
Hun kommer fra landsbyen Thon Xuan Thien Ha i Vinh Xuan kommunen, Phu Vang distrikt, i Thien Thua-Hue provinsen. Cho er meget bevidst om sin tidligere fattigdom og hårde tilværelse, hvor hun alene, med sin lille indkomst på få dollars om dagen, skulle forsørge sig selv og sin mor. Min kone har altid været dybt engageret i sin landsbys ”ve og vel”, og hun har været dybt involveret i oprettelsen af en sammenslutning bestående af de betrængte dambrugsejere, og skabe fælles fodslag.
Vinh Xuan Huyen er et vietnamesisk landsbysamfund, som ligger på landtangen, der er afgrænset mod øst af det Sydkinesiske Ocean, og mod vest af Tam Giang Lagunen. Kommer man fra storbyen Hue eller fra lufthavnen Phu Bai, og kører ad landevejen Phu Bai Truong Ha, er der i dag fin broforbindelse over Tam Giang Lagunen til forbindelsesvejen Quoc Lo 49B, som forbinder yderområderne på landtangen.

Første besøg i landsbyen
I begyndelsen af 2001 besøgte jeg for første gang, i selskab med min vietnamesiske kæreste Cho (vi var endnu ikke gift dengang), hendes lille landsby Thon Xuan Thien Ha, for at mødes med hendes familie og især hilse på hendes mor Tho Thi Pham, som var familiens suveræne overhoved. Anledningen var bryllup, hvor brudgommen var Chos nevø.
Hvad jeg især husker fra denne tur, var overfarten over Tam Giang Lagunen i åben båd – dengang var broen endnu ikke bygget. Kære læser, forestil dig nu, at du lige er landet med fly i lufthavnen Phu Bai under et frygteligt tropisk storm- og regnvejr. Det er aften og tusmørket sænker sig. Herefter bagpå en knallert ud til overfartsstedet for Tam Giang Lagunen - i øsende regn og i fuld fart ud ad skumle og uoplyste veje og stier. Med et snuptag placeres min omfangsrige bagage i overfartsbåden. Jeg, stadig ør i hovedet, og gennemblødt fra top til tå, betragter overfartsbåden, og vurderer at mine chancer for at overleve sejlturen er minimale. Båden ser bestemt ikke sødygtig ud, og med mange mærkelige tiltag på reparationer. Især bådmotoren bekymrer mig. Den fremstår som en fantasifuldt ombygget ”tuk-tuk’er”, forstærket med gummibånd, trækiler og ståltråd. To unge piger forestår håndteringen af båden på professionelt vis. Alle øvrige passagerer i båden virker påfaldende afslappede, og følger pigernes mindste vink. Jeg bliver sat til at holde på motoren med venstre hånd og fod, medens jeg øser vand ud af båden med højre hånd. Vi kom vi over uden uheld, men under overfarten synes jeg at skimte flere misbilligende blikke fra min kæreste, grundet mine tiltagende bange anelser og spørgende blikke.
På den anden side af lagunen fortsatte turen på bagsædet af en ny knallert i rasende fart ud ad den bælgmørke landevej, medens lastbilerne strøg tæt forbi os i modsat retning. Mere død end levende nåede jeg endelig min kærestes mors hus.
Jeg glemmer aldrig næste morgen, da jeg gik omkring og skuede ud over landsbyen og grøntsagshaverne, hørte naboernes snak, børnenes leg, larmen fra hønsene og ellers en vidunderlig stilhed. Alt horisonten rundt stod mejslet i stærke farver – og pludselig, i et kort sekund mærkes en dyb indre ro, som giver plads til følelsen af ydmyghed, visdom og forståelse – alt omkring mig skaber kontrast - og solskin, blå himmel, grøn baggrund og dampende rismarker bringer mig tilbage i nuet – og netop i dette øjeblik kom jeg virkelig til at elske Vietnam for stedse.
Mødet med landsbyen var også mødet med fattigdommen. Små familieindtægter og lavstatus der satte sine klare begrænsninger for ændring af den sociale arv med hensyn til udvikling, uddannelse, beskæftigelse og giftermål. Hovedparten af landsbyens beboere havde hus, ofte med tilhørende grøntsagshave. Hertil kom landsbyens kollektive fællesarealer, der var udlagt til rismarker i området langs Tam Giang Lagunen. De enkelte familier kunne leje sig ind på disse områder og dyrke ris til eget forbrug. I årene 2000-2001 begyndte flere familier at arbejde med rejeopdræt. Det foregik i området mellem udkanten af rismarkerne og Tam Giang Lagunen, hvor der blev anlagt rejedambrug side om side med tilhørende ind- og udløbskanaler til vandforsyning.

Tam Giang Lagunen
Tam Giang Lagunen betegnes som ideel for rejedambrug. Floden Song Huong, som løber gennem Hue, og har sit udløb i Tam Giang lagunen, sikre sammen med tidevandspassager til det Syd Kinesiske Ocean en god vandudskiftning og saltbalance i rejedambrugene.
Efterfølgende er samtlige kystnære områder lagunen rundt, da også blevet udnyttet med bygning af de mange hundrede rejedambrug, som findes i dag. Disse kystnære områder var før udlagt til rismarker, men risudbyttet herfra var ringe grundet de dårlige jordbundsforhold ud til lagunen. Det var derfor en stor gevinst for lokalsamfundene, at disse jorde efterhånden blev inddraget til givtige rejedambrug.
Rejedammene blev anlagt i årene 2000 til 2001, både som private og kommunalt ejede anlæg. De kommunalt ejede blev lejet ud for en flerårig periode. Vietnamesiske rejedamseksperter blev, på et tidligt tidspunkt, tilkaldt fra både kommunen og Phu Vang distriktet for at undervise i drift af rejedambrug. Udbyttet var pænt i årene frem til 2009, og flere rejedambrug høstede rejer to gange om året.
Danmark har længe har været engageret i udvikling og fremme af akvakulturer i nært samarbejde med Den Socialistiske Republik Vietnam. Danmark har i den forbindelse ydet støtte til flere akvakulturprojekter i Vietnam. Som led i en langsigtet strategi om uddannelse, forbedring og fremme af den vietnamesiske akvakultur, blev der, sidst i november måned 2009, med støtte fra Danmark afhold et 4 dages akvakultur-seminar i Hue. Undervisningen blev udført af 3 vietnamesiske fiskerieksperter, hvoraf den ledende ekspert kom fra Hanoi. Nøglepersoner indenfor rejedambrugene i hele Thinh Thua Thien Hue var indbudt. Seminariet omhandlede optimering af rejedambrugsdriften, og forståelse for den moderne akvakultur-økologi, og bød på mange nye tiltag. To personer fra landsbyen Thon Xuan Thien Ha deltog i seminariet. Heraf vil jeg især fremhæve hr. Tu Ngoc Nguyen for hans kloge og rolige gemyt, eftertænksomme holdning og en stedlig respekt, som tydelig kom til udtryk ved den efterfølgende rejedødskatastrofe - hvor han angiveligt var til stor hjælp og støtte for landsbyens øvrige rejedambrugere i en svær tid.
klik for stort kortklik for stort fotoklik for stort foto
I marts måned 2010 indtræffer så på uforklarlig vis sygdom i rejedambrugene, med den frygtelige udgang, at rejerne i de mange rejedambrug, rundt langs hele lagunens kystlinie, dør. Jeg kender kun til konsekvenserne for de 62 rejedambrug, fra landsbyen Thon Xuan Thien Ha - men informationer fra de øvrige mange hundrede berørte rejedambrug fortæller, at de er havnet i samme situation, hvor et halvt eller helt års indtjening er gået tabt.
Rejedøden i dambrugene i Tam Giang Lagunen indberettes, og vietnamesiske eksperter forestår efterfølgende undersøgelser af den omfattende rejedød i området. Omfanget af denne undersøgelse kendes ikke, og senere meddeles det, at der ikke er fundet sygdom eller andre symptomer, som kan identificere årsagen til den pludselige rejedød. Med andre ord, man ved ikke, hvad der har forårsaget denne rejedød, der pludselig er opstået, og som næsten samtidig har udslettet al rejeyngel i det store område, som udgøres af Tam Giang Lagunen, og som berører økonomien i hundredevis af små rejedambrug. Værd at bemærke er også, at der ikke før har været lignende problemer med rejedød i dambrugene helt tilbage fra begyndelsen i 2000.
Med eksperternes udsagn besluttede omkring 30 rejedambrug, fra landsbyen Thon Xuan Thien Ha, at genudsætte ny rejeyngel. Det skete i slutningen af april måned 2010. Allerede i midten af maj måned 2010 begyndte rejerne igen at dø, og ved udgangen af maj måned var alle rejerne døde for anden gang. Efterfølgende blev al drift af rejedambrugene indstillet, og rådvildheden bredte sig.

Vil rejedøden fortsætte?
Som sagen således står, ligger alle rejedambrug i Tam Giang Lagunen uproduktive hen, der er ingen klarhed over fremtiden – vil rejedøden fortsætte når man sidst i februar 2011 sætter ny yngel ud?, og vil banken låne penge ud til driften?, når det ikke vides med sikkerhed, hvad der forårsagede rejedøden i 2010.
I landsbyen Thon Xuan Thien Ha har de personlige omkostninger foranlediget af den tabte rejehøst været enorme. De fleste har ikke kunne overholde deres bankforpligtigelser, og ordet ”henstand” er nærmest et fremmedord i Vietnam. Flere er rejst til Laos for at tage arbejde. Andre hutler sig igennem på bedste vis. Atter andre har lånt penge af familie og venner. Der er problemer med betaling af skolepenge. De få, som har børn gående på en videregående uddannelse, har virkelige problemer – for ingen penge, ingen uddannelse. Så er der spørgsmålet om, hvordan man kommer i gang igen, herunder indkøb af rejeyngel og foder – og vil rejedøden fortsætte i 2011?
Hvad kan der gøres? – jeg ved at rejedambrugene i landsbyen Thon Xuan Thien Ha har udvist mange initiativer, og forsøgt mange ting, for at overkomme de nuværende problemer, men alt har været resultatløst. Jeg har her i Danmark haft kontakt til flere eksperter på området. Alle, uden undtagelse, har været meget hjælpsomme med gode råd og vejledning. I mange sammenhæng nævnes DANIDA, der med sit mangeårige engagement i Vietnam udpeges som den organisation, der kunne udrede rejedødsproblematikken og gøre en forskel. Men at søge DANIDA om hjælp er ingen let sag, og da slet ikke for privatpersoner uden nære forbindelser til nøglepersoner i organisationen og i lobbykredse.
Flere danske eksperter på området har givet tilsagn om teknisk- og videnskabelig støtte, og efterlyser i den forbindelse en bærende organisation. De giver samtidig udtryk for, at omfanget af rejedøden er så stor, at kun en storstilet indsats kan gøre en forskel. Det vides heller ikke, om der er fare for smittespredning til andre områder og rejedambrug i Vietnam - spørgsmålet må anses for relevant, al den stund at rejedødsårsagen endnu ikke er fastslået.
Som en start på ansøgningsarbejdet, forsøgte jeg tidligere i september måned at ansøge den danske ambassade i Hanoi, ved ambassadør John Nielsen, om bistand på vegne af rejedambrugssammenslutningens formand Tu Ngoc Nguyen. Formålet var at få udsendt 2 rejedambrugskyndige personer til landsbyen Thon Xuan Thien Ha, for at klarlægge katastrofens omfang både i teknisk og økonomisk henseende. Lis Rosenholm fra ambassaden svarede tilbage samme måned med afslag på min ansøgning, tillige med en forklaring på at landsbyen støttes indirekte gennem dansk programstøtte til de vietnamesiske myndigheder med det formål at fremme en bæredygtig udvikling af Vietnams fiskerisektor. Det er en god sag, som har bred tilslutning og et godt omdømme hos rejedambrugene i Thon Xuan Thien Ha. De var jo netop inviteret til et sådan seminar i november måned 2009, som beskrevet tidligere – men alle disse nyttige tiltag som seminariet omhandlede nytter jo ikke, når alle lagunens rejedamme ligger øde og uproduktive hen grundet ukendte årsager, som stadig ikke er klarlagt 7 måneder efter, at den store rejedød første gang indtraf.
Fortsættelsen bliver svær, men også lærerig. Jeg er da sikker på, at der vil ske en lille afdækning af hvordan Danmarks bistand administreres og prioriteres, og det er da i sig selv interessant.
Det er mit håb, at der blandt avisens læsere vil være nogen, som kan bidrage med råd og vejledning – på forhånd tak.

Descripition in English - page 1 - page 2 - page 3 - page 4 - Vietnamese - page 1 - page 2