IMCI-projektet forbedrer børns sundhedstilstand

Besøg på Børnehospital nr. 1, i november 2000,
af Else Andersen, fra Vietnam ajour 1/2001

Projektet Integrated Management of Childhood Illness (IMCI) i Sydvietnam 1998-2001, som Dansk Vietnamesisk Forening og Børnehospital nr. 1 i Ho Chi Minh byen samarbejder om, går nu ind i det tredje og sidste år.

IMCI projektets delelementer

Som en del læsere allerede vil være bekendt med består projektet af følgende elementer:

  1. træningskurser på alle niveauer i korrekt diagnosticering og behandling af de almindeligste sygdomme hos børn i Vietnam. Kurserne involverer også undervisning af mødrene

  2. forsyning af nødvendigt udstyr

  3. regelmæssige besøg med supervision fra børnehospitalet, Ho Chi Minh-byen og fra de lokale distriktshospitaler

  4. startkapital til oprettelse af apoteker i tilslutning til helbredsstationer og distriktshospitaler, samt undervisning i brug af nødvendig medicin, i bogholderi, i køb og salg af medicin med et vist overskud

  5. interviews om mødres evne til at vurdere deres børns symptomer og behov for lægehjælp før og efter undervisning af mødrene med ca. 1 års interval mellem 1. og 2. interview.

I april måned 2000 besøgte Karin Mogensen provinserne Vinh Long og Tra Vinh og i november 2000 besøgte vi de øvrige 2 provinser af de i alt 4, der er involveret i projektet: Ho Chi Minh City provinsen og Lam Dong provinsen.

Besøg i Lam Dong provinsen

I Lam Dong provinsen besøgte vi provinshospitalet i hovedstaden Dalat, samt Duc Trong distriktshospital med to af dets tilhørende helbredsstationer: Binh Thanh og Phu Hoi samt Di Linh distriktshospital med to af dets tilhørende helbredsstationer: Dinh Trang Hoa og Lien Dam.
De nævnte distriktshospitaler og helbredsstationer havde vi besøgt, da projektet skulle til at starte. Det var indtrykket, at entusiasmen hos medarbejderne var til stede og at projektet forløb planmæssigt. Der var en tydelig forbedring af forholdene siden det første besøg.
Dalat ligger en dagsrejse fra Ho Chi Minh-byen, så besøget i den bjergrige Lam Dong provins strakte sig over tre dage.

Ho Chi Minh-byen provinsen

I Ho Chi Minh-byens opland besøgte vi distriktshospital nummer 2, som er nyt, samt tre af de tilhørende helbredsstationer: Binh Trung Thy, An Phu og An Khanh, endvidere Hoc Mon distriktshospital med to af de tilhørende helbredsstationer: Xuan Thoi Son og Tan Hiep. Vi havde fra dansk side ikke besøgt disse steder tidligere, tilladelsen til at inkludere Ho Chi Minh-byen provinsens (Ho Chi Minh byen med opland udgør en provins) distriktshospitaler og helbredsstationer kom lidt senere end for de andre provinsers vedkommende.

Generelt indtryk af projektet

Overalt fik vi talt med sundhedsmedarbejderne, så deres udstyr, deres apoteker, hørte om eventuelle problemer med projektet og hvordan de søgte at løse dem. Vi overværede, hvordan sundhedsmedarbejdere taler med mødre og undersøger børn. Det tager en sundhedsmedarbejder ca. 15 minutter at spørge en mor ud om barnets symptomer, undersøge barnet og tage stilling til behandling og rådgive moderen. Men indtil sundhedsmedarbejderen havde vænnet sig til IMCI-metoden kunne det tage dobbelt så lang tid. Projektet har medført, at sundhedsmedarbejderne kommer til at kende mødrene bedre ligesom mødrene har fået mere tillid til sundhedsmedarbejderen. Det var sundhedsmedarbejdernes indtryk, at mødrene var blevet bedre til at vurdere børnenes symptomer. Når jeg har bruger udtrykket sundhedsmedarbejder omfatter det læger med forskellig længde uddannelse, sygeplejersker og sygehjælpere.

Apotekerne fungerer efter hensigten. Nogle steder kniber det for distriktshospitalernes læger at overkomme de mange kontrolbesøg. Flere helbredsstationer deltager i 5-6 nationale programmer, pålagt dem at sundhedsministeriet. Det medfører et stort kontrolapparat. På nogle helbredsstationer, især tæt på Ho Chi Minh-byen kommer der ikke mange patienter, idet folk her foretrækker at tage deres børn ind til børnehospitalet i hovedstaden, hvor ekspertisen er større.

Genbesøg i Dong Thap

Dong Thap provinsen indgik i ARI projektet i 1994-1997 (ARI: akutte luftvejsinfektioner). Der blev lejlighed til i provinsen at besøge My Long helbredsstationen, som deltog i ARI projektet fra 1994 til 1997. Det var morsomt at gense læge og sygeplejersker og at erfare, at apoteket forsat fungerer som planlagt med et pænt overskud, der er blevet anvendt til at forbedre helbredsstationen. Vi besøgte også provinshospitalet i Dong Thap, som fik tilført undervisningsudstyr som led i ARI projektet. Dette udstyr blev brugt i forældreundervisning.

Fremtiden

I sundhedsministeriet i Hanoi planlægges nu evaluering af pilotprojekterne, som i Sydvietnam fandt sted i Soc Trang provinsen, under ledelse af dr. Pham Ngoc Thanh, der er national koordinator for IMCI og som har oversat IMCI materialet til vietnamesisk og som er ansat på Børnehospital Nr. 1.
Hendes rapport foreligger med diverse anbefalinger til ændringer der bør foretages før man eventuelt på regeringsniveau beslutter at udbrede IMCI som et nationalt program.
Et af problemerne er rekruttering af dygtige undervisere i IMCI (facilitatorer). Her er Børnehospital Nr. 1 forudseende, idet man har etableret et godt samarbejde med lægeskolerne i Ho Chi Minh-byen og Dalat. IMCI er nu på lægeskolens undervisningsplan i Ho Chi Minh-byen ligesom en læge fra distriktshospitalet i Di Linh underviser på lægeskolen i Dalat.
Et andet stort problem er økonomien. Hvis IMCI programmet skal fortsætte og udbredes i sydvietnam kræver det en udbredt undervisningsvirksomhed. Men vietnameserne giver ikke op, og Dr. Pham Ngoc Thanh udtrykte det sådan: „We shall do our best".

Årsberetninger 1998-99 for IMCI-projektet - Tilbage til Sundhedsprojekter