Brønde til Børnehaver 1999-2004

Brønde til Børnehaver

51.209 kr. indsamlet
2 brønde 15.137,45 kr.
4 legepladser 28.922,52 kr.
Restbeløb 5.282 kr. Hospitalsudstyr til Vietnam.

Legeudstyr til børnehaver

Klik på små billeder for stor visning. DIEN LOC1.JPG (469465 byte) VINH HUNG1.JPG (509244 byte) DIEN LOC7.JPG (485965 byte) VINH HUNG5.JPG (430006 byte) HUONG THO3.JPG (503593 byte)

Artikel i VietNam Ajour 1 / 2005 af Wilfred Gluud
Den 6. februar modtog vi langt om længe (se nr. 1/2004) en e-mail fra projektsekretær dr. Nguyen Minh Phuc, CPFC (Committee For Protection And Care Of Children) i Hue-provinsen: ?Herved fremsendes billeder fra nye legepladser i de 4 børnehaver i Vinh Phu, Vinh Hung, Huong Tho, Dien Loc. Der har været alvorlige forsinkelser fra leverandøren med at levere udstyret. Beklager meget! Mange tak til Dansk Vietnamesisk Forening. Vi håber på igen at modtage støtte til børnehaver i afsides og vanskeligt stillede egne.?
Efter oversvømmelsen i Hue-provinsen i 1999 samlede DVF 69.000 kr. ind, og der blev bygget 4 nye børnehaver. Det fulgte vi op i 2002 med en indsamling til brønde, som indbragte 51.000 kr., hvoraf 2 brønde kostede 15.000 kr. og etablering af de fire legepladser 29.000 kr.
Restbeløbet 5.282 kr. blev i 2006 oveerført til Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam.


Brønde og baderum færdige

Artikel i VietNam Ajour 1 / 2004 af Wilfred Gluud

Endelig er de to brønde ved børnehaverne i Hue provinsen blevet færdige. Så vidt vi kan skønne af billederne ser det ud til at der er ydet fuld valuta for de donerede midler. Endnu engang tak til bidragyderne. Nu venter vi på besked om etablering af legepladser på de fire børnehaver vi donerede penge til at bygge i 2000/2001.

Den 30. december 2003 modtog vi følgende email med fotos fra projektsekretær Dr. Nguyen Minh Phuc, CPFC (Committee For Protection And Care Of Children) i Hue:

?Vi ønsker jer glædelig jul og et lykkeligt nytår. Tak for bistanden fra Dansk Vietnamesisk Forening til børnehaverne i udkants og fattige områder af Hue provinsen og jeres besøg (se rapport fra Preben Bybergs besøg 2-3/10) til Hue i dårligt vejr. Dette år sluttede regnperioden i Hue tidligt i november.

De to vandforsyninger i Huong Tho kommune (Huong Tra distrikt) and Vinh Hung kommune (Phu Loc distrikt) blev færdige i november. Vi har sendt en rapport og billeder til Vietnams Børnefond. Jeg vedhæfter også billeder af vandforsyninger.

Vi håber at inden Tet (månenytåret 22/1), vi kan færdiggøre legepladserne ved de fire børnehaver støttet af Foreningen.

Jeg håber at møde dig og andre af Dansk Vietnamesisk Forening? medlemmer i Hue.?

Indsamlingen til brønde i 2002 indbragte 51.209 kr., hvoraf 2 brønde kostede 15.137,45 kr., bankgebyr 170 kr., appel og forsendelser 898,49 kr., etablering af fire legepladser 28.922,52 kr. flybillet ved Preben Bybergs besøg 798,08 kr. Der er nu et restbeløb på 5.282,46 kr. som vi overvejer at sende direkte til myndighederne i Hue.

Foruden at de to landsbyer har fået brønde, er der etableret baderum i børnehaverne, her fra Huong Tho kommune (Huong Tra District).


Baderummene i Vinh Hung kommune Phu Loc District) har også håndvaske.

Email 30. december 2003

Dear Mr. Preben Byberg

Wish you a merry Christmas and a happy New year.
Thank for the assistance of Danish-Vietnamese Association to the kindergartens at remote and poor areas of Hue and your visit to Hue in the unconvenient weather. This year, the raining season in Hue have stopped early in the November.
Two water suplies at Huong Tho Commmune (Huong Tra District) and Vinh Hung commune (Phu Loc District) were finished in the November. We have sent a report and pictures to the National Fund for Vietnamese Children.
Here, I enclose some pictures of water supplies to you.
Before the time of Tet (Lunar New year), We will finish the playing-grounds at 4 kindergartens supported by your Association.
I hope meet you and the Danish-Vietnamnese Association's members at Hue.
Sincerely Yours Minh Phuc
(Dr. Nguyen Minh Phuc projektsekretær CPFC, Committee For Protection And Care Of Children )


Bygning af brønde forsinket

Af Wilfred Gluud og Preben Byberg, udgaven i VietNam ajour 4/2003 var stærkt forkortet

Bestyrelsen i Dansk Vietnamesisk besluttede at bestyrelsesmedlem Preben Byberg skulle besøge projektet med at etablere 2 brønde til børnehaver i Hue provinsen, i forbindelse med et besøg på Børnehospital No. 1 i Ho Chi Minh byen.

Efter en meget alvorlig oversvømmelse i efteråret 1999, samlede DVF i vinteren 1999/2000 penge ind til bygning af 4 børnehaver i Hue-provinsen. Efterfølgende har vi samlet penge ind til bygning af brønde til to af de fire børnehaver (de to andre havde allerede rent vand).

Preben Byberg har siddet i Indsamlingsudvalget, og blev i januar valgt til formand for Indsamlingsudvalget. Desuden blev han valgt til DVFs bestyrelse. Af uddannelse er han maskinmester. Her følger uddrag af Preben Bybergs rapport:

Huong Tho kommune
Efter ankomsten til Hue (2. oktober med fly fra Saigon) blev jeg hentet på mit hotel Binh Minh kl. 14 af CPFC (Committee For Protection And Care Of Children) projektsekretær Dr. Nguyen Minh Phuc. Vi tog ud til Folkekomiteens hovedkvarter i Huong Tra distriktet ca. 18 km. fra Hue by. Her blev vi mødt af Mr. Tran Ly, viceformand for Peoples Committee, en mellemting mellem kommunal forvaltning og byråd, Mr. Nguyen Ngoc Chinh, Mr. Nguyen Van Qui, medlem af CPFC for kommunen og Mr. Nguyen Dinh Lien Dai, viceformand for Huong Tra Distriktet. Med dette hold besøgte jeg børnehaven i Son Tho landsbyen i Huong Tho kommune.

På grund af kraftig regn var det ikke muligt at tage den ordinære vej via bilfærge. Jeg fik at vide vi var nødt til at køre en omvej for at nå frem til børnehaven. Efter at have passeret en flod med ca. 40 cm. vand nåede vi en anden flod hvor vandstanden var over 1 meter og det var for meget, selv for vores 4-hjulstrukne bil. Vi måtte køre tilbage for at finde en tredje vej til landsbyen. Denne gang kom vi over en flod i en lille båd og da vi nåede den anden side blev vi mødt af tre motorcykler som kørte os til børnehavn ad nogle meget smalle og mudrede stier.

Børnehaven, der ligger nær en lignende bygning med en underskole, er fuldt udstyret med små stole og borde til 23 børn. Da vi kom ret sent var børnene allerede taget hjem. Lokalet er ca. 40m2 med få vinduer, men i god stand. På taget var der installeret et sol-panel der trak 2 lamper i børnehaven og 2 lamper og et TV i skolen.

Udenfor kunne man se cementfundamentet til det kommende toilet og vaskehus på ca. 15 m2. Der var også gravet et hul til den nye brønd, men på grund af voldsom regn var grundvandstanden for høj, og det var umuligt at fuldføre arbejdet.
Det omliggende område var overgroet med buske, og der var ikke mange muligheder for børnene for at lege udenfor. Der var tydeligvis brug for en investering i legeplads med udstyr.

Børnehaven ligger i en landsby med 35 familier som har en samlet befolkning på ca. 170 beboere, som ikke har adgang til rent vand og elektricitet. En af de officielle deltagere fortalte mig at der var et stort behov for et filtreringssystem for drikkevand, hvis der var mulighed for finansiering.
Efter at have besøgt børnehaven kom vi tilbage til distriktets Revolutions komite hovedkvarter, og da det var blevet temmelig sent og mørkt blev jeg inviteret til en nærliggende restaurant på aftensmad. Her blev jeg underholdt af viceformand for Peoples Committee, andre fra gruppen og servitricen som sang lokale sange skyllet ned med betydelige mængder af øl. Jeg nåede tilbage på hotellet kl. 21.

Vinh Hung Kommune
Næste morgen blev jeg hentet på mit hotel kl. 7.30 af projektsekretæren Dr. Nguyen Minh Phuc og kørt hen på en restaurant hvor jeg fik morgenmad sammen med Mr. Pham Ba Vuong, viceformand for CPFC Hue og Ms. Van Thi Mai Xuan, formand for CPFC Hue.
Efter morgenmaden kørte vi ud af Hue by mod Vinh Hung kommune 60 km. væk. Her havde vi først et kort møde i Revolutions komite hovedkvarteret i Vinh Hung kommune, hvor vi mødte Peoples Committee formanden Mr. Tran Dinh Quang, Peoples Committee medlem Mr. Hoang Xuan Lich, børnehavelærer Ms. Mai Thi Kim Khanh og endelig viceformanden for CPFC Phu loc distriktet Mr. Nguyen Xe.
Også denne gang måtte vi anvende motorcykler for at komme frem til børnehaven gennem regn og mudder.

Børnehaven i landsbyen Luong Vien havde ca. 30 børn, og selvom det var lørdag morgen var alle tilstede da vi ankom. De var samlet til lejligheden. Børnene underholdt os i næsten en time med sange, tegninger mv. Denne børnehave havde samme standard som den første, bortset fra den havde elektricitet.

Da jeg bad om at se brønden og udstyr til vandforsyning, forklarede de at på grund af den voldsomme regn havde det ikke været muligt at transportere og installere udstyret til vandforsyningen. Men jeg blev lovet at inden slutningen af december ville det hele være på plads og i gang. Jeg fik også vist stedet hvor brønden skulle graves.

Jeg fik at vide at en anden børnehave som også skulle have installeret vandforsyning var i en lignende stand. Børnehaverne ligger i Vinh Hung kommune, som har en befolkning på 1.600 familier med i alt 8.200 mennesker og bor på 1.600 ha. Der er i alt 10 børnehaver med ca. 300 børn i kommunen.

Konklusion
Det var selvfølgelig en skuffelse at de ikke var startet på at etablere de to vandsystemer. Men det var tydeligt at den voldsomme regn gav store problemer. Projektsekretæren Dr. Nguyen Minh Phuc gav mig sin E-mail adresse og lovede at han ville sende billeder af den færdige installation inden jul, og vi kontakter ham om dette i den nærmeste fremtid. Samlet virkede komitemedlemmerne og de andre involverede meget entusiastiske og seriøse overfor projektet og børnenes velbefindende, og jeg er sikker på at projektet vil blive gennemført, måske med nogen forsinkelse, og ende med at blive til stor nytte for børnene og lokal samfundet.

Bevilling til legepladser
Som vi skrev i sidste nummer har vi bevilget 4.400 $ til legepladser på fire børnehaver i Hue provinsen, hvor der går i alt 160 børn. Den 29. september modtog vi bekræftelse på at de 4.400 $ var gået ind på Børnefondens bankkonto i Hanoi.


4 legepladser til 4 børnehaver

Der er sendt 4.400 $ til udendørs legepladser til de 4 børnehaver der tidligere er bygget.
Efter at vi har støttet bygning af brønde til de to de af de fire børnehaver som vi tidligere hjalp med at få bygget (de to andre havde allerede rent vand), var der penge tilovers. Vi sendte forskellige forslag til Børnefonden (se sidste nr.).

Den 30. juni fik vi følgende svar:
Håber dette brev finder jer ved godt helbred og humør. Først på vegne af Vietnams Børnefond, vil jeg udtrykke vor dybtfølte tak til jeres værdifulde støtte.
Vedrørende de to brønde i Hue, så arbejder forskellige med projektet, inklusive e lokale myndigheder. Så konstruktionen af vandsystemerne er nu 80% færdige. Vi har samlet fotos som vi sender så snart som muligt.
Samtidig vil jeg foreslå følgende projekt:
Konstruktion af udendørs legepladser for børnene på de fire børnehaver i Huong Tho kommune Huong Tra distrikt, Vinh Phu kommune, Phu Vang distrikt, Vinh Hung kommune, Phu Loc distrikt, Dien Loc kommune, Phong Dien distrikt, som I tidligere har hjulpet med at bygge. Dette projekt hjælper 160 børn i børnehaverne, foruden tusinder af andre børn der bor i området.
Budget total: 5400 USD. Heraf DVF donation 4.400 USD, heraf forventet administration (telefon/fax/rapporter/rejser) udgifter (~10% = 400 USD). Lokalt bidrages med 1.000 USD.
Vi håber I vil overveje dette forslag, og håber dette kan gennemføres med jeres donation for 2003.

Vi håber I får mulighed for at komme til Vietnam for at se projekterne, hvor de to brønde nu er under bygning.
Varme hilsner og de bedste ønsker, Nguyen Tien Dung, Program og projekt ansvarlig hos Vietnam Børnefond.
Den 3. juli var udvalget og bestyrelsen enige om at støtte forlaget og svarede:
Kære Nguyen Tien Dung, vi glade for at kunne meddele at DVF har besluttet at sende 4.400 USD til konstruktion af fire udendørs legepladser før børnene i Huong Tho kommune Huong Tra distrikt, Vinh Phu kommune, Phu Vang distrikt, Vinh Hung kommune, Phu Loc distrikt, Dien Loc kommune, Phong Dien distrikt.


De 2 andre børnehaver har allerede adgang til vand, nye forslag undersøges
Den 10. april skrev vi til Nguyen Tien Dung, der er vores kontakt i Vietnams Børnefond, at vi forstår at de to andre børnehaver vi har støttet blev bygget (Vinh Hung Commune, Vinh Loc District and Dien Loc commune, Phu Loc District), allerede har adgang til rent drikkevand.
Vi har indsamlet så mange penge at vi stadig har 4.990 US$. Ifølge formålet med de indsamlede penge, ser vi gerne at beløbet anvendes i Thua Thien-Hue provinsen, til noget der er relateret til børnehaver. F.eks. at bygge 2 nye børnehaver, eller flere brønde for andre børnehaver. En anden mulighed er at støtte de fire børnehaver vi hjalp med at få bygget, det kunne være med udendørs legepladser, eller andre former for materiel eller vedligeholdelse. Eller en kombination af det ovenstående. Vi foreslår kontakt til myndighederne i Thua Thien-Hue provinsen, og lad os høre hvilke projekt(er) de forslår.
Den 2. juni fik vi følgende svar fra Nguyen Tien Dung: ?Jeg håber I har det godt og det går godt med jeres arbejde. Jeg beklager ikke at svaret tidligere, men jeg har været væk fra kontoret i to uger. Jeg har nu læst jeres brev som kom via email, mange tak. Vi planlægger at samarbejde med de lokale myndigheder i Hue provinsen og jeg videresender jeres forslag. Endnu engang mange tak for jeres assistance.?

2 næste brønde undersøges
I anledning af det forestående Vietnamesiske nytår T?t (1. februar) modtog vi et flot nyårskort fra Vietnam Børnefond. Vi takkede via email, og benyttede lejligheden til at rykke for nyt om at støtte brønde til flere børnehaver (vi har stadig 35.003 kr. på kontoen). Den 29. januar modtog vi så et brev via email fra Nguyen Tien Dung, der er program og projekt medarbejder for National fund for Vietnamese Children. Han takker os for de 1998$ til 2 brønde, og for at at støtte Vietnams børn, amt ønsker alle der har støttet et godt helbred og lykke i det nye år.
Når nytåret er overstået rejser Nguyen Tien Dung til Hue provinsen, og vil så undersøge om der er brug for brønde til de 2 andre børnehaver vi tidligere sendte penge til at opføre. Så hører vi sikkert også nyt om opførsel af de 2 første brønde til børnehaverne.
Wilfred Gluud 30. januar 2003


National fund for Vietnamese Children - 29, January, 2003.

Dear Mr. Wilfred Gluud,
This is National fund for Vietnamese Children,and my name Nguyen Tien Dung, where I am Program and project officer. I hope this letter everything goes great around you. I would like to express my respected greeting to all friends of Denmark Vietnam Association and sincere thank for your help in favored of Vietnamese children over the last years.
On the occasion of the Lunar New year (Tet) wish all of you a full measure of health and happiness. We hightly appreciated your warm care thought and sharing present difficulties with Vietnamsechildren.
We have received money (1998 USD) from you. We will use your donation to build up some safe water supply system for kindergartens in Huong Tho commune, Phong Dien District and Vinh Phu commune Phu Vang District, Hue province.
After the Lunar New year, I will go to Hue to survey Vinh Hung commune, Vinh Loc District and Dien Loc commune Phu Loc District, Hue city .I will send you report soon.

Best regards and warm wishes!
Nguyen Tien Dung
Program and project officer


Happy New Year - klik for st?rre billede (27kb) Say "Yes for Children (Sig "Ja" for børn - Nytårshilsner og bedste ønsker for et lykkelig nytår)
Season's Greetings and Best Wishes For a Prosperous New Year
Sponsering Council National Fond for Vietnamese Children (Protektor-rådet for Vietnams Nationale Børnefond)


Indsamlingen gik over al forventning, og ultimo oktober blev der sendt 1.998 US$ til de 2 første brønde.

Ved indsamlingen slutning den 31. oktober var der indkommet i alt 51.209 kr., langt over de forventede 12-14.000 kr. til 2 brønde. Efter forhandlinger med Børnefonden fik vi et endeligt budget på de 2 brønde, og hver brønd koster nu 999 US$ (mod oprindeligt skønnet til 700 US$). Ultimo oktober blev der så overført til Børnefonden 1.998 US$ a 757,63 kr. = 15.137,45. Vi har så bedt Børnefonden undersøge om de 2 andre børnehaver vi finansierede bygningen af, også trænger til brønde. Herudover vil der være penge til 2 brønde yderligere, og vi vil undersøge om der andre børnehaver i Thua Thien-Hue-provinsen der mangler vand.
Endnu engang tak til alle bidragydere!


Takkebrev fra Børnefonden

På vegne af Vietnams Nationale Børnefond, udtrykker jeg hermed vor oprigtige tak for Deres assistance til vietnamesiske børn gennem Vietnams Nationale Børnefond.
Vi blev meget glade da vi hørte at De besluttede at støtte os med 1.998 US$.
Vi vil bruge Deres donation til at bygge to systemer til forsyning med rent vand for børnehaverne i Huong Tho kommunen, Phong Dien distriktet, og Vinh Phu kommunen, Phu Vang distriktet, Hue by.
Vi lover Dem at pengene vil blive brugt korrekt og med succes. Oplysninger om færdiggørelse af projektet vil blive sendt løbende.
Vi ønsker Dem og alle venner af Vietnam vores varmeste ønsker om godt helbred og lykke.

De bedste hilsner
Nguyen Phu Huu
Viceformand for NFVC

Foreløbigt regnskab

Indkomne beløb 51.209,00
2 brønde 1.998 US$ 15.137,45
Bankgebyr 170,00
Appel og forsendelser 898,49
Herefter restsaldo: 35.003,06

Tak til alle bidragydere, specielt de store bidrag fra privatpersoner, samt 5.000 fra Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund, 2.000 kr. fra Danbrew Ltd. A/S og 1.000 kr. fra Rør- og Blikkenslagernes Fagforening.


Appel om at støtte ny indsamling til Brønde til Børnehaver i Thua Thien-Hue-provinsen

Efter oversvømmelsen i november 1999 i Thua Thien-Hue-provinsen, indsamlede en appel om katastrofe Hjælp til Hue i alt 69.274 kr. Pengene gik til genopbygning af børnehaver i fire hårdt ramte kommuner. Der blev afsendt i alt 8.330 US dollar, via Vietnams Nationale Børnefond, der stod for den praktiske kontakt i Vietnam. (Se hjemmesiden om Hue oversvømmelse og VietNam ajour nr. 1,2 og 4/2000).
Børnehaverne er nu oprettet og har for nylig været besøgt af to danske seminarielærere Lars Røgilds og Tue Sanderhage. De fortæller at børnehaverne kører godt og at alle omkring dem yder en stor indsats. Børnehaverne er landsbyernes stolthed, men der er en stor mangel - de mangler rent drikkevand. Børnene er i børnehaverne fra tidlig morgen til sen eftermiddag og de har kun det vand som lærerinden medbringer i en spand hjemmefra. Temperaturen er ofte over 35 grader og alle lider under vandmanglen. De to danske seminarielærere blev derfor mødt med en opfordring om at hjælpe med etablering af brønde, primitive pumpesystemer og filtre.
Opfordringer viderebringes hermed til læsere af Vietnam ajour. Per styk koster brøndene ca. 700 doller = ca. 6.000 kr., og vi håber at kunne indsamle 6-12.000 kr. ?National Fund for Vietnamese Children? (Børnefonden i Vietnam), ved vicedirektør Nguyen Phu Huu, har lovet at stå for den praktiske og administrative del af hjælpen.

Indsamlingen bestyres af

  • Lars Røgilds, Cand.Mag., International koordinator, Roskilde Pædagogseminarium
  • Tue Sanderhage, B.A., Uddannelsesplanlægger, Roskilde Pædagogseminarium
  • Annie Schmidt, klinisk børnepsykolog Cand. Psyk, samt medlem af bestyrelsen i Dansk Vietnamesisk Forening
  • Wilfred Gluud, redaktionen af VietNam ajour

Vi har valgt at indsamle via Dansk Vietnamesisk Forenings almindelige girokonto, for at undgå ekstra administration og udgifter. Indsamlingen lukkes 31. oktober, og regnskab bringes i Vietnam ajour.


Børnehaver i Hu? - taknemmelighed, stolthed og vandmangel

En beretning om et besøg i to vietnamesiske børnehaver oprettet med støtte fra Dansk Vietnamesisk Forening. Men der mangler rent drikkevand og penge til brønde.

af Lars Røgilds og Tue Sanderhage, Roskilde Pædagogseminarium

Ved bredden af Perfume River, den store flod, som udmunder ved den gamle kejserby Hu?, venter en lille pram på os. Færgekvinden er stor, stolt og stille. Med nogle nik med hovedet får hun os placeret i båden, hvor hun ønsker os. Floden er stor, bred og flyder dovent af sted. Som så mange andre steder i den 3. verden er floden stedet, hvor kvinder vasker tøj og børn bader. Færgekvinden sejler os over floden ved med store bløde bevægelser at bevæge åren frem og tilbage efter prammen. Foruden kvinden er vi om bord to danskere, som har til opgave at undersøge hvorledes børn i Vietnam lever. Dagens mål er en børnehave i Huong Tra distriktet. Udover os har vi en tolk med fra The National Fund For Vietnamese Children, en lokal læge og en repræsentant for Committee For Protection And Care Of Children Of Thua Thien - Hue Province. På den anden side af floden venter en lokal repræsentant for Peoples Committee, en mellemting mellem kommunal forvaltning og byråd, samt 6 motorcykler på os for at fragte os videre ud til den frugtbare dal.

B?rnehaven i Huong Tho i Huong Tra distriktet B?rnehaven Vinh Phu i Phu Vang-distriktet

Motorcyklerne kører os gennem et stort stykke skov. Da vi er langt fra veje, kører vi ad små stier ind i skoven, hvorefter vi kommer til dalen. Her ligger små træhuse spredt omkring en lille rislende bæk, som mange steder bruges til at vande de omkringliggende jordlodder. Nogle af os bliver bedt om at stå af, mens motorcykelchaufføren trækker over, andre af os, der har en yngre og mere dumdristig chauffør, får fornøjelsen af i fuld fart at køre over to vaklende brædder, som udgør broen. Efter en spændende motorcykeltur kommer vi frem til en lille landsby med cirka femten huse. Den er ganske ny - først befolket efter den nye økonomi tog fat i 1989, hvor familier kunne få brugsretten over et stykke jord. Folk bor i bambushytter, uden gulv med smågrise vraltende omkring og med høns som bofæller. Indbyggerne lever af deres afgrøder og er stort set selvforsynende. I regnsæsonen er det umuligt at bevæge sig ned til floden, så de fornødenheder, som er nødvendige, må man bytte sig til hos naboer. Da området er isoleret og uden infrastruktur, veje, elektricitet, kloaknet osv. er dalen trods sin frugtbarhed, et sted hvor folk må arbejde hårdt for at opretholde livet. Naturalie- og bytte-økonomien betyder, at der ikke er mange penge mellem folk, og da det er svært at transportere afgrøder til markeder er det også svært at tjene penge. Skolebørnene er henvist til nabobyens skole, som de dog kun kan komme til uden for regntiden. Men denne forsamling huse har deres egen institution til de mindste!

Børnehaven
På det højeste punkt ligger børnehaven - det eneste betonhus i bebyggelsen. Indenfor sidder børnene klar til vores ankomst. Vi bliver modtaget af lærerinden, der byder os velkommen og beder os om at tage plads ved et lavt bord, som er placeret som en slags kateder oppe foran børnene. I en hestesko over for os sidder ca. 30 små børn i alderen 2 til 5 år på hver deres lille træstol i et stort rum på ca. 30 kvm2. Børnene er ikke iklædt børnehaveuniformer, så i stedet for det sædvanlige ensartede indtryk som en ens klædt børneflok udgør, er forskellene på disse børn mere iøjnefaldende end sædvanligt i vietnamesiske institutioner. Nogle har slidt tøj, der ikke er helt rent, andre er tydeligvis blevet klædt på til at komme i børnehave, måske er deres forældre blevet adviseret om det fine besøg fra det land, som er den økonomiske grund til at børnehaven eksisterer. Børnene fremfører nogle sange for os, hvorefter lederen af institutionen holder en tale, som bliver delvis oversat af vores tolk Dinh fra børnefonden. Hun takker os for etableringen af børnehaven, på trods af at vi intet har haft med oprettelsen at gøre, og nævner, hvor glade lokalområdet er for at børnehaven blev oprettet, at de stadig mangler midler til bl.a. rent vand, udendørs legefaciliteter og den fortsatte drift. Efter det klapper alle børn og går så videre med undervisningen. Vi laver et interview med lederen, der fortæller os om, hvordan børnehaven er organiseret. Der kræves en afgift på 70.000 VND (ca. 33 Dkr.) om året, men kun 2 ud af 34 forældre har betalt. Lærerne får deres løn fra den lokale Peoples Committee, og pengene fra forældrene går direkte til undervisningsmaterialer og legetøj. Undervisningsplaner er til mindste detalje lagt i faste rammer fra kommunen, selv skemaet er fastsat oppefra.

En lærer underviser - børnene gentager enten i kor, hvad læreren har sagt, eller også peges enkelte børn ud, som rejser sig og giver svaret. Når barnet er færdigt klapper alle af præstationen. En eller flere særligt dygtige, foretrækkes åbenlyst og trækkes frem som eksempel til efterfølgelse. Undervisningen styres ved hjælp af en tamburin, som bruges hvis der er uro (hvilket der er forbavsende lidt af, når man tager i betragtning, at det er børn i 2-5 års alderen). Dette understøttes af den anden lærer, som går rundt og tysser på de urolige, sætter dem rigtigt på stolen osv. En lille fyr, (som ganske åbenlyst ikke er kommet ordentlig tid i seng) sidder uafladeligt og falder i søvn på sin taburet. Da han tre gange er blevet vækket og stadig falder i søvn, bliver han lagt på et bord bagest i lokalet med tre skolebøger som hovedpude.

Vi interviewer læreren om dagens gang i børnehaven, dagliglivet i lokalområdet og om hvorledes hverdagen bliver tacklet. Under samtalen følger nogle større børn med i hvad der sker. De hænger ind ad vinduet og bliver indimellem gennet væk, for kort tid efter forsigtigt at nærme sig igen. Ind ad et andet vindue følger flere voksne kvinder med i seancen, ligesom repræsentanten for Peoples Committee dovent overværer hvad der sker. Imens sidder børnene stille på deres små træbænke. Et par større piger afluser skiftevis hinanden, nogle få følger lidt med i hvad de andre gør, men ellers er der efter danske forhold utroligt stille, og det varer ved i mindst en time.

Efter vores interview af børnehavelederen vil vi dele nogle gaver ud, men samtidig med at vi deler vores forholdsvis beskedne gaver ud, bliver der åbnet nogle store papkasser, som de lokale repræsentanter har haft med fra Hu?. De indeholder en del pædagogisk legetøj, et stort ur med visere og tal, noget plastic-legeservice og nogle dinosaurer, der kan pive, når man trykker på dem. Disse gaver blev givet, som om de kom fra os. Vi spiller med, så ingen taber ansigt - en vigtig regel i den vietnamesiske kultur.

Mangler rent vand
Inden vi tager afsked med børnehaven, kommer lederen med en bøn. Idet hun forsikrede os om hele lokalområdets store taknemmelighed for den støtte de allerede havde modtaget, giver hun udtryk for, at børnehaven i høj grad mangler en brønd. Børnene tilbringer mange timer i bagende sol med meget voldsomme temperaturer til følge, men der er intet vand, som de kan drikke, vaske sig i og heller intet sted at gå på toilettet. Desuden mangler de også et cementeret udendørsareal samt udstyr til at lege med. Vi lover at viderebringe ønsket, som vi finder såvel relevant som ydmygt. Vand er her både en livsnødvendig mangelvare og samtidig en destruktiv naturkatastrofe, hvilket vi i løbet af det næste døgn skulle erfare på en hel ny måde.

I fjernsynet samme aften bliver der vist billeder fra oversvømmelserne i Mekong-deltaet, hvor resultatet som altid er druknede småbørn. Mekong-deltaet er verdens største delta og netop produktionen af ris er betinget af de rigelige mængder af vand. Men vandet kommer også pludseligt og mere uforudsigeligt nu end for år tilbage, fortæller lokale. Børnehaverne i disse områder er ikke tænkt som udelukkende udviklende af børns sociale, motoriske og kognitive færdigheder, men er i høj grad tænkt som et sikkert sted, hvor forældre kan anbringe deres børn, mens de selv er i marken. Mange børn drukner netop, når de er hjemme uden voksne, når vandet stiger.

Den anden børnehave
Næste dag går turen til det sandede delta omkring Perfume River for at besøge en anden af de børnehaver, som er oprettet med støtte fra Dansk Vietnamesisk forening. Landskabet er ikke særlig frugtbart, fordi bunden er meget sandet. Området har været ramt af flere oversvømmelser. Nogle steder ligner det mere sandstrand end landbrugsjord. Børnehaven Vinh Phu i Phu Vang-distriktet er magen til den fra dagen før. Der er kun et stort rum, som mere ligner et klasseværelse end et børnehaverum. Også her er børnehaven opført i beton og placeret lidt på afstand af de øvrige huse, der er lavet af træ og bambus. Inde i børnehaven er undervisningen i gang. Børnene er her modsat den forrige børnehave iført ens tøj. Uniformeringen skjuler nogle af de åbenlyse forskelle i økonomisk formåen, som vi oplevede i den anden børnehave. Undervisningen stopper et kort øjeblik, men vor tolk fortæller læreren, at vi er interesserede i at se, hvordan den almindelige undervisning foregår. Undervisningen ligner meget den undervisning vi så dagen før. En tavle med tegninger viser, hvad der skal foregå, så også børnene kan se, hvilke fag der er på skemaet. Undervisningen foregår i en god stemning, hvor de fleste elever følger interesserede med. Vi ser dem have matematik - det foregår på følgende måde: Læreren siger de fire første tal, som er hængt op på en lille tavle og børnene gentager i kor. Derefter bliver enkelte udvalgt til at sige de fire tal. Derefter er der regning. Læreren siger et regnestykke, børnene rækker hænderne op, en bliver valgt ud og kommer til tavlen, siger resultatet og viser det ved at tage det antal pinde op som er lig resultatet. Det rigtige svar medfører klapsalver fra resten.

Derefter er der musik på vores foranledning. Læreren fungerer som dirigent og begynder med at synge første linje i en sang. Børnene gentager denne linje og synger resten af sangen i kor. Der hører bestemte bevægelser og klap med til mange af sangene. Derefter er det igen enkelte elever, der vælges ud og kommer op og synger en sang for de andre. Det er tydeligt, at de største og dygtigste viser de andre, hvordan det skal gøres. Børnene markerer dog selv om de vil op. Specielt en lille pige på ca. tre år markerer sig. Hun har en yndlingssang, som hun synger med stor entusiasme og vrik med hele kroppen. Hele gruppen griner og synes hun er underholdende. Hun lader sig ikke mærke med grineriet, hun kan tydeligvis lide at være i centrum. Da en pige lidt senere har svært ved at synge, bliver den lille pige hentet op til at hjælpe hende. Hun overtager selvfølgelig hele showet og de andre griner igen hjerteligt - inklusiv læreren.

Vi får også interviewet læreren, der nævner de samme ønsker, som i børnehaven i går, nemlig rent vand og udendørs legeplads. Vi bliver igen tvangsindlagt til at aflevere gaver, som ikke er fra os - der bliver taget billeder og klappet. Vi ved ikke om de lader som om gaverne er fra os, fordi de ikke vil gøre os forlegne fordi vi kun har små gaver med. Måske er gaverne købt for penge, der kommer fra indsamlede midler fra Dansk Vietnamesisk forening, hvorfor de synes vi skal have æren for dem. Situationen er noget underlig, og vi har en dårlig smag i munden over at tage æren for gaver, der ikke er fra os.

Mangler penge til brønde
Derefter bliver der arrangeret et møde med den lokale People?s Committee, igen bliver vi konfronteret med det indlysende behov for vand. Her er intet vand, børnene forretter deres nødtørft i området og det bassin der ligger umiddelbart op ad børnehaven bliver brugt til at afkøle vandbøflerne. Vi spørger til hvorledes man laver en brønd med tilhørende vandforsyning. Opskriften er enkel. Et dybt hul graves og cementringe nedsænkes. Når en rimelig vandhøjde er nået tilsluttes en pumpe, der pumper vandet op i en beholder på det flade tag, hvori der placeres et filter, og vupti en børnehave vil have vand.

Vi mødte børnehaverne i Hue med en forventning om at lære noget om kultur, pædagogik og menneskesyn. Men det som står tilbage som det stærkeste indtryk, er en ny og helt anden forståelse af begrebet infrastruktur. Som oplyste og veluddannede danskere har vi selvfølgelig hørt begrebet et utal af gange, men ved mødet med børnehaverne har det fået en anden og mere konkret betydning for os. Her er håbet om fremtiden for den næste generation ikke kun knyttet til i hvor høj grad de klarer sig godt igennem deres børnehavetid og videre op gennem uddannelsessystemet, men i høj grad til hvorledes deres muligheder er for at få rent vand, bevare deres helbred og få adgang til omverdenen via et vejnet, der er sikkert og funktionsdygtigt året rundt trods regntidens hærgen. Her er mange børns fremtid afhængig af, at infrastrukturen og særligt vandet bliver tæmmet og reguleret. Vandet, som er uundværligt, er der både for meget af og for lidt af i Vietnam. Der er for meget når det får vejene til at forsvinde, når det skyller huse og mennesker bort. Og der er for lidt, når det ikke kan drikkes. I områder med mangelfuld infrastruktur er vand blot vand, men hvis dette ikke tæmmes, deles i drikkevand og spildevand bliver det både den store livgiver og den store ødelægger.

For 2 små afsidesliggende børnehaver i Hue-provinsen er det største ønske blot, at børnene får adgang til rent drikkevand.