ỐP LA restaurant - Gladsaxe

Gladsaxevej 130, 2860 Søborg, Åbningstider: Alle dage 16-22, Tlf. 39 69 18 88
Hjemmeside www.oplaresturant.dk

ỐP LA RESTAURANT: 

Kitschet stil og autentisk mad

Den nystartede restaurant Óp La er det helt rigtige sted at besøge, hvis man vil opleve smagen af Vietnam.

TEKST | NIELS ASBJØRN VOSS, VietNam ajour 3-2016
 
Ốp La betyder på vietnamesisk spejlæg. Som den vietnamesiske tjener Kim fortalte, er spejlæg noget alle kan lide; man kan spise det morgen, middag og aften, og så er det ikke mindst let at huske og udtale for dem, der ikke har det store kendskab til det vietnamesiske sprog.
 
Den kitschede vietnamesiske stil
Efter at tjeneren tog imod mig og henviste mig til et bord midt i restauranten henne ved vinduet, krævede det ikke mange blikke rundt i restauranten, før minder fra min tid i Vietnam kom frem. Der er ingen tvivl om, at restauratøren gør en dyd ud af autenticitet – både i smag og interiør, og at begge dele bærer præg af hendes kærlighed til landet. Rispapirslamper i alverdens farver importeret fra Hôi An hænger rundt omkring i loftet, billeder af vietnamesiske søer og vandfald udsmykker væggene, og små vietnamesiske træfigurer er med til at gøre besøget til en mere autentisk oplevelse. 
Som anmelder af en restaurant kan man have trang til at kritisere de rødbrune vægpaneler, de gule vægge der med et nærmere blik kunne trænge til lidt maling og de mange plastik blomster. I min optik er det dog alt sammen med til at skabe den kitschede vietnamesiske stil, som alt sammen er medvirkende til en mere ægte oplevelse. 
 
Betjeningen
Betjeningen hos Óp La var i top. Tjeneren var imødekommende og behjælpelig med at forklare de retter på menuen jeg ikke kendte til. Under hver ret kom enten tjeneren (Kim) eller restauratøren (Anna) og spurgte til maden og om jeg var tilfreds. I det hele taget var Anna meget snaksaglig og fortalte gerne om hendes oplevelser i Vietnam. Det eneste minus ved betjeningen var, at jeg synes ventetiden var lang, før første ret kom på bordet. Et godt råd er derfor at ringe forinden og bestille maden, således den er klar, når man ankommer. 
Autentisk mad
Maden Óp La serverede var som de havde lovet - autentisk. Frisk, velsmagende og indbydende – lige som vietnamesisk mad skal være. Til forret fik jeg to slags forårsruller, hvor den ene slags indeholdt reje og krabbe, som lidt maling og de mange plastik blomster. I min optik er det dog alt sammen med til at skabe den kitschede vietnamesiske stil, som alt sammen er medvirkende til en mere ægte oplevelse. Betjeningen hos Óp La var i top. Tjeneren var imødekommende og behjælpelig med at forklare de retter på menuen jeg ikke kendte til. Under hver ret kom enten tjeneren (Kim) eller restauratøren (Anna) og spurgte til maden og om jeg var tilfreds. I det hele taget var Anna meget snaksaglig og fortalte gerne om hendes oplevelser i Vietnam. Det eneste minus ved betjeningen var, at jeg synes ventetiden var lang, før første ret kom på bordet. Et godt råd er derfor at ringe forinden og bestille maden, således den er klar, når man ankommer.
 
Autentisk mad
Maden Óp La serverede var som de havde lovet - autentisk. Frisk, velsmagende og indbydende – lige som vietnamesisk mad skal være. Til forret fik jeg to slags forårsruller, hvor den ene slags indeholdt reje og krabbe, som var pakket ind i et lækkert og sprødt ris-net, og den anden slags var tre velsmagende ruller med svinekød, friske grøntsager og urter. Anbefalelsesværdig er både deres smagfulde Phô Bò (oksekødssuppe), som spises morgen, middag og aften i det nordlige Vietnam. Deres mættende Bò Tái Chanh (oksekødssalat) beståede af rødløg, citronskal, frisk koriander, chili, sesamfrø og ikke mindst lækkert og mørt oksekød. Selvom oksekødssalaten var kødfuld, havde den stadig friskhed og en kraftig smag, der gjorde at det gik rent ind. Hertil bør man foruden Saigon Beer smage deres hjemmelavede vietnamesiske lemonade, som enten kan drikkes som en frisk og let dessert eller som en kold forfriskning, mens man venter på maden. 
Prisen for et sådant måltid inklusive drikkevarer er omkring 300 kr. per person, men så kan selvskabets mest sultne gæst også gå hjem mæt og med et smil på læben. Priserne hos Óp La er derfor yderst rimelige, og kvaliteten af råvarerne er taget i betragtning. Til information kan der spares 10% på mad ud af huset, hvilket er meget anvendt af folk i nærmiljøet. 
Mest af alt må man rose Óp La for at give de besøgende autentisk mad, som netop er det restaurant Óp La udmærker sig ved. Óp La er helt klart anbefalelsesværdig og et besøg værd, hvis man til en overkommelig pris vil have en bid af Vietnam.

Retur til: anmeldelser af restauranter - Næste anmeldelse: Pho Saigon