Lê Lê Nhà Hàng, Vesterbrogade 40, 1620 København (Vesterbros Torv). Åbner man-tors 17:00 til 22:00, fre-lør til 22:30, søndag lukket. Tigerbar torsdag, fredag & lørdag: Kl. 17.00-02.00 
(eller til lukketid).

Omtale og anmeldelse LêLê Street Kitchen på H.C. Andersens Boulevard 8 - Anmeldt AOK

17. maj 2016: Restaranten har fået nyt spisekort. Nu koster en hovedret fra 165 kr. for en vegetarisk karry eller stegt havtaske til 185 kr. Forret Bo Lot til 84 kr. eller sprøde ruller til 110 kr.
Den dyreste dessert Chokolade ganache til 85 kr. Vi var to der fejre et projekt så vi startede med en coctail "Anh's Passion" med rom og diverse frugtjuice til 115 kr. hver. Desuden delte vi en flaske rosevin til 295 kr. Samlet lød regningen på 1.240 kr.
Nu er 17 coctails på spisekortet. Men der er hverken vietnamesisk te eller kaffe. LêLê er blevet eksklusiv.
Wilfred Gluud


I 2006 flyttede restauranten til større lokaler på Vesterbros Torv, med plads til 160 gæster og samtidigt steg priserne. Man kan vente i baren til der bliver et ledigt bord, men der bordbestilling på Internettet. Lê Lê lancerede i 2006 et dusin cocktails, som er kreeret, så du både kan drikke cocktails før, under og efter middagen.
Kogeboger "LêLês grønne køkken" og "LêLês gadekøkken"

LêLê take away Åbningstider: Man. til søn. kl. 11.00 til 21.30
Vesterbrogade 56, 1620 København V, Tlf: 3322 7134
Østerbrogade 56, 2100 København Ø,  Tlf: 3322 7131
H.C. Andersens Boulevard 8, 1553 København V. Tlf: 33 22 71 37

Spis brød til

Lê Lê Nhà Hàng på Vesterbros Torv er blevet fin på den, men det er ikke gået ud over kvaliteten

Af Vinh Prag, VietNam Ajour 1-2010, fotos Uffe Weng

Lê Lê har i nogle år været på en ny adresse på Vesterbrogade, og samtidig er priserne steget og kapaciteten udvidet. Aftenmenukortet byder på en pæn variation af ægte vietnamesiske retter og fusionsretter til kr. 135 og opefter for en hovedret. Man kan ikke bestille bord, men kan tage en aperitif i baren, mens man venter på et bord.
Denne dag valgte min ledsager og jeg dog at prøve Lê Lês frokostkort, som kun byder på otte retter. Restauranten er også pæn i dagslys, og denne hverdag var den nærmest tom. Det betød dog ikke meget mere end lynhurtig betjening og en dejlig madro midt på den travle Vesterbrogade.
Af de mindre retter valgte vi en baguette med marineret svinekød og en Lê Lê-tallerken.

Op- og nedtur
Lê Lê-tallerknen består af to indbagte rejer, to dybstegte forårsruller (cha gio eller nem) og tre wontoner med kødfyld. De tre wontoner (på vietnamesisk hoành thánh) besværliggør naturligvis en deling af retten, men mon ikke der oftest er en i selskabet, der er lidt mere sulten.
Rejerne smagte dejlig meget af skaldyr og var indbagt i en fin, sprød dej, som straks gjorde enhver sammenligning med billige kinesiske buffet-rejer til skamme.
Wontonerne var propfyldt med noget, som mistænkeligt meget mindede om fyldet i forårsrullerne – altså en svinefars med krydderier. Dejen var sprød og knasende, og det var en fin snackoplevelse.
Dagens skuffelse var forårsrullerne.  Her havde kokken valgt at lave dem lange, men slanke, men desværre virkede det, som om det havde resulteret i et for tykt lag rispapir. Tyggeoplevelsen blev derfor lidt sej, hvor gode cha gio skal være sprødheden selv. Fyldet var klassisk, og mistanken fra wontonerne syntes bekræftet.

Pålæg fra paradis
Til gengæld var baguetten dagens store positive overraskelse.  I Vietnam har franskmændene efterladt en begejstring for baguettes, og overalt kan man købe ”bánh mì” med æg, La Vache Qui Rit-ost, varm paté eller vietnamesisk kødpølse (giò). Denne begejstring og dyrkning af den lange sandwich kommer flot til udtryk i baguetten med den marinerede svinekød.
Af dagens retter var den både den mest simple og den mest komplekse. Mørt og saftigt svinekød med en nøje afmålt dresseret gulerodssalat var i komplet balance med det tynde, sprøde brød, som omgiver det. Befriende fri for sandwich-banaliteter som mayonnaise, tomat eller icebergsalat gjorde virkelig, at smagsoplevelsen var alle pengene værd.
Til hovedret valgte vi den næsten obligatoriske oksekødsnudelsuppe, det vietnamesiske køkkens flagskib, pho’ bò, og en kold oksekødssalat, som ikke skal forveksles med den udmærkede varme wokret fra aftenmenuen.
Salaten var nok dagens mest vestlige indspark. Grøntsagerne holdt sig inden for den vante danske referenceramme med grønne bønner og grøn salat. Ved siden af kiggede Asien forbi med en lille dressing af fiskesauce (nuóc mám) og nogle risnudler (bún).
Oksekødet var næsten råt, men utrolig mørt og lækkert, og alt i alt var oksekødssalaten en lækker ret uden så meget orientalsk spas. En god ret til de kulinarisk forsigtige.

Flagskibet som vi kender det
Endnu bedre var den klassiske pho’ bò, en ret stor skål med en diskret krydret suppe, brede risnudler og fint skåret oksekød. Dertil friske krydderurter, bønnespirer og lime.
I forhold til de fleste af de andre retter, var denne suppe anrettet uden nogen særlig æstetik. Den lignede simpelthen pho’, som man får det i Vietnam, og det var en velkommen overraskelse. Selve suppen var god, selv om den ikke straks bragte en tilbage til gadekøkkenet i Hanoi. Heldigvis var den – trods ejernes sydvietnamesiske oprindelse – ikke for sød, og måske var den lille skål hoisin-sauce ved siden af netop en lille gave til eventuelle saigonesiske besøgende.
Krydderurterne var ikke begrænset til mynte og koriander, men til gengæld var det ikke en generøs mængde. Man kunne nok have bedt om noget mere. Dog fik jeg hurtigt min lille skål friskhakket chili, som jeg bad om.
Skålen med pho’ bò var stadig en af de bedste, jeg har fået i Danmark, men i forhold til, hvor billigt man kan få den andre steder i byen, var det ikke dagens højdepunkt.
Den såkaldte vietnamesiske kaffe, vi sluttede måltidet med, var desværre ikke den parfumerede Buon Me Thuot-kaffe eller i drypfilter, men en dobbelt espresso over kondenseret mælk smager lidt derhenad, og den rundede et ganske udmærket måltid fint af.
Efter vi havde fundet ud af, hvem af vores to tjenere, vi kunne betale hos, måtte vi slippe kr. 575 for fire retter og en god kaffe.  Lê Lê kan stadig deres kram – også midt på dagen.

Retur til: anmeldelser af restauranter