Mere om Niels Lan Doky

Niels Lan Doky

Mere om Thanh Lam Mere om Nguyen Quoc Trung Mere om Tung Duong RoadToInfinityQuocTrung1.jpg (154352 byte)
Thanh Lam Nguyen Quoc Trung Tung Duong Nguyen Qouc Trung's
"Road to Infinity" show

Wishing upon the moon 2008

Stor succes med koncerten 1. juli 2008 med Niels Lan Doky og mange af Vietnams for tiden allerbedste musikere, især  Thanh Lam, Nguyen Quoc Trung og Tung Doung.

FOTOS fra koncert i pumpehuset 
Folder PDF  for og bagside (134kb) - midteropslag (193kb) - Koncert-plakat 187kb

Koncerten den 1.  juli 2008 i Pumpehuset som DVF arrangerer, er et overflødigheds- horn af det bedste som Vietnam kan præstere på den musikalske scene for øjeblikket. Og det er da heller ikke uden stolthed at dette arrangement er kommet i stand. Overskuddet fra koncerten, der er et lukket arrangement for for Dansk Vietnamesisk Forenings medlemmer, venner og særligt interesserede, går ubeskåret til ”Landsindsamlingen hospitalsudstyr til Vietnam”.
   Kulturfonden ved den danske ambassade i Vietnam har gennem substantiel økonomisk støtte, ydet et væsentligt bidrag til at denne koncert kunne komme i stand. Ensemblet spiller dagen forinden den samme koncert på Roskilde Festivalen.
   Det er Nguyen Quoc Trung og Niels Lan Doky som har taget initiativ til at samle et all-star hold af de absolut bedste og mest populære musikere og vokalister som Vietnam i disse år har at byde på. Projektet har fået det vietnamesiske navn «VONG NGUYET» eller på engelsk «WISHING UPON THE MOON».
   Keyboardisten/komponisten/produceren/orkesterlederen Nguyen Quoc Trung er i disse år Vietnams absolut førende « composer » . Det danske publikum stiftede et kort bekendstskab med både ham og sangerinden Thanh Lam, som gæste solister på Niels Lan Dokys fusions album «Asian Sessions», som udkom hos Universal i 1999.
   Vietnamesisk musik er generelt både meget drømmende, reflekterende, melankolske og ikke mindst poetiske - hvilket også afspejler sig i de titler som de Vietnamesiske vælger at give deres sange: "A River With One Bank", "A Crane In The Mist", "The Road To Infinity" , “Dreaming With Open Eyes" og naturligvis “Wishing Upon The Moon”.

Nguyen Quoc Trung
Musikken vil være primært være af Nguyen Quoc Trung, men også andre udvalgte Vietnamesiske komponister/songwriters. Nguyen Quoc Trung har komponeret, arrangeret , været orkesterleder og produceret CDer for samtlige af Vietnams største stjerner uden undtagelse. Han har også skrevet musik til en række spillefilm. Det unikke ved Quoc Trung er at han i sin musik formår at fusionere traditionel Vietnamesisk musik med moderne indflydelser uden at miste den Vietnamesisk identitet. I sin musik bruger han mange traditionelle instrumenter (Dan Bau, Dan Tranh, Dan Co etc) som han blander med synthezisere, samplere og almindelige vesterlandske instrumenter. Nguyen Quoc Trung har på det sidste haft stor succes i udlandet med hans « Road to Infinity » show. - Mere om Nguyen Quoc Trung

Niels Lan Doky
Det er Nguyen Cuoc Trung og Niels Lan Doky som har været initiativtagere til disse koncerter, der nu får 10 fremtrædende vietnamesiske kunstnere til Danmark. Niels Lan Doky, som de fleste kender som en af verdens allerbedste jazzpianister. - Mere om Niels Lan Doky

Ud over Niels Lan Doky og Nguyen Cuoc Trung bestod ensemblet af følgende : Thanh Lam, Tung Duong, Ngo Thanh Hoa, Le Xuan Dieu, Nguyen Hoang Anh, Ho Hoai Anh, Nguyen Thanh Thuy, Nguyen Ngoc Quan, Xavier Desandre-Navarre og Mai Thang.

Thanh Lam og Tung Duong
Thanh Lam og Tung Duong må fremhæves som de to lead vocalister. Thanh Lam er en af Vietnams for øjeblikket allerstørste og mest sælgende stjerner overhovedet. Hun er datter af den legendariske musiker Thuân Yên og har en meget stor, kraftfuld og mørk stemme, hvilket er ret atypisk for asiatiske kvindestemmer. Hun er 36 år gammel og har været højt etableret i mange år. Hendes reportiere spænder fra traditionel vietnamesisk musik til moderne international pop musik, som også har gjort hende kendt udenfor Vietnams grænser. Thanh Lam blev som en af 2 vietnamesere sidste år udnævnt til H. C. Andersen ambassadør. - Mere om Thanh Lam
Tung Duong er det varmeste navn på den Vietnamesiske musikscene når det kommer til mandlige sangere. Meget karismatisk udstråling og meget dygtig sanger med en flot og alsidig stemme. Hans CDer er alle produceret af Vietnams førende producere, Quoc Trung og Le Minh Son. Mere om Tung Duong

FOTOS fra koncert i pumpehuset 

Støttebidrag modtages gerne til fordel for Landsindsamlingen Hospitaludstyr til Vietnam