Agent Orange (Danish)

English News about Agent Orange - Scientific documentation

- Links and Facts
- Kommentarer til webmaster@davifo.dk

2016

Krigens orange arv

  • 11/1 Atlas - Tobias Nicolai: Krigens orange arv - Under Vietnamkrigen sprøjtede de amerikanske styrker store dele af de sydvietnamesiske skove med ukrudtsmidlet Agent Orange. Men det fik ikke kun bladene til at vælte af træerne. I over 40 år har det vietnamesiske folk lidt under følgeskaderne fra amerikanernes krigsførelse.
    Billedserie

Send penge til hjælp for ofrene for Agent Orange/Dioxin i Danang provinsen
Name of Benificiary (Ngoui thu houng): Da Nang Association For Victims of Agent Orange/Dioxin
Bank’s Name : Joint Stock Commercial Bank For Foreign Trade of Viet Nam – Da Nang Branch
(Ngân hàng Cô phân Ngoai Thoung Viêt Nam – Chi nhánh Dà Nang)
Number of account (Sô tài khoản): 0041370440474 - Swift code/bic address: BFTVVNVX004

2015

  • 10/5 Globalnyt - Thomas Bo Pedersen : Vietnamkrigen fyrre år senere - Der blev brugt kemiske et kemisk våben - Agent Orange, som fortsat plager befolkningen.
  • 29/4 Globalnyt – Thomas Bo Pedersen: Agent Orange: Et åbent brev til Obama - Det er 40 år siden Vietnam-krigen sluttede. Men tusindvis af vietnamesere og amerikanere plages fortsat af eftervirkningerne af Agent Orange - kemikaliet, som USA brugte til at få bladene til at falde af træerne, så de kunne få øje på deres fjender.

2014

Agent Orange: Krigens Arv

Foredrag med Thomas Bo Pedersen afholdt 25/11 2014 - Se fotos! 

8/7 Politiken: Agent Orange forgifter stadig Vietnam - Frygten for at føde børn med misdannelser på grund af USA’s brug af sprøjtegiften Agent Orange under Vietnam-krigen er stor. 40 år efter bliver gravide skannet igen og igen og stilles ofte over for grusomme moralske valg, viser et dansk studie. Samtaler med gravide og deres familier er gengivet i professor i antropologi Tine Gammeltofts bog ’Haunting Images’ – Billeder, der hjemsøger.
Der er ingen tvang, men lægerne kommer med klare anbefalinger, som går i retning af at afbryde en graviditet, hvis skaderne anses for alvorlige. I mange af interviewene giver kvinderne udtryk for, at det mildner deres skyldfølelse og gør det lettere at træffe en svær beslutning, at de kan læne sig op ad videnskaben og eksperterne, som ved bedre, end de selv gør.
»Lægerne vil fortælle hende, at det her bliver aldrig et ordentligt barn. Det regnes som en medmenneskelig pligt at rådgive til abort i svære tilfælde, mens lægerne omvendt var meget klare på, at mindre problemer ikke skulle føre til abort. At nøjes med at give en neutral vejledning, som vi kender det, ville være at lade folk i stikken og lade dem stå alene«, siger Tine Gammeltoft. - Link til køb af bogen

2013

2012

2010

Serie 17 fotos Agent Orange ramte børn på Tu Du hospital fra besøg 13/5 2010 af Wilfred Gluud
Rehabiliteringsafdelingen på Tu Du hospitalet, hvor søger at hjælpe de børn der har de værste fødsels-skader efter Agent Orange. Det er et sørgeligt syn at rundt på denne afdeling for at se de stakkels børn.

2009

Agent Orange Dag 10. august 2009

Vietnam har udnævnt 10. august til ”Agent Orange Dag” for at rejse midler til ofrene for Agent Orange ukrudtsmidler, den  amerikanske hær sprøjtede over Vietnam under krigen. 10. august markerer den dag for 48 år siden, da Agent Orange for første gang blev sprøjtet over Vietnam.
Vietnams Forening af ofre for Agent Orange/Dioxin (VAVA) oplyser, at de giftige afløvningsmidler med øgenavnet ”Agent Orange” på grund af. de orangefarvede bånd om de tønder, giften blev opbevaret i, har resulteret i 400.000 menneskers død og millioner af tilfælde af kræft og andre sygdomme.
Op til 10.august har VAVA og Vietnams Røde Kors organiseret fundraising møder, udstillinger, koncerter og filmforevisninger over hele landet til støtte for Agent Orange ofrene.
I Ho Chi Minh Byen (HCMC) var der i ugen fra 2. august en udstilling med 200 fotografier, der viste ofrenes dagligliv, et smerte-forum, samt mange fundraising aktiviteter. Søndag d. 9. august deltog over 10.000 mennesker, mange i kørestole, i en fundraising demonstrationen til støtte for Agent Orange-ofre og ”fattige handikappede mennesker”. Demonstrationen i byens centrum var organiseret af Røde Kors og Vietnams TV, der indsamlede næsten VND 4 milliarder (224.000 dollar).
10 .august blev der vist dokumentarfilm og talkshows på lokale tv-kanaler – især VTV4. Blandt dem ”Agent Orange – 30 år efter”, en prisvindende drama-dokumentar om de vietnamesiske ofre, produceret og instrueret af John Trinh, medlem af den International Dokumentar Association i Los Angeles.
Repræsentanter for VAVA, HCMC og andre velgørere skænkede fredag 14. august 47.000 dollar til dioxin-ofre ved en ceremoni i HCMC. Donationer i form af stipendier og tilskud til huse fra erhvervslivet udgjorde en del af de over 112.000 dollar, som blev indsamlet under VAVAS kampagne 2.-10. august.
Thanh Nien News, Reuters 10/8, World Watch 27/7 and VNS - Fotos og artikler på engelsk


Global hjælp til Agent Orange ofre

Vietnams premierminister Dung håber at få global støtte til Agent Orange ofre, som  har haft alvorlige konsekvenser for millioner vietnamesere og er en samfundsøkonomisk byrde. Den vietnamesiske politik er at lade fortid være fortid og se på en fremtid hvor Vietnam og USA kan samarbejde, men også være ansvarlig for at overvinde arven fra krigen. Premierministeren henviste til indsatsen for at finde jordiske rester fra savnede soldater og at rydde landminer. USA har imidlertid ikke gjort noget for at overvinde følgerne af agent orange.
Vietnamesiske agent orange ofre har sagsøgt amerikanske  kemikalievirksomheder, og er utilfredse med forkastelsen af retssagen. Den vietnamesiske regering og befolkningen vil gerne takke personer og organisationer over hele verden for deres støtte under retssagen.
Ministeren for naturressourcer og miljø sagde at Vietnam vil undersøge Agent Orange dioxin ofre over hele landet for at give dem bedre støtte. Der skal opstilles kriterier for at definere hvem der er berettiget til at drage fordel af en ny godtgørelse politikker for de mennesker der har været udsat for agent orange dioxin under krigen og for dem der har boet og arbejdet i de forurenede områder. Regeringen brugte sidste år mere end 780 milliarder VND til agent orange ofre som deltog i krigen og deres børn. Oveni en månedlig godtgørelse får ofrene fri sygeforsikring, helbredsundersøgelser, behandling og genoptræning. Deres børn har fået førsteprioritet til uddannelse. Ifølge Mai The Chinh for Den vietnamesiske forening for agent orange dioxin ofre (VAVA) er der gået næsten 40 år siden krigens afslutning, men den ødelæggende virkning af det afløvende middel gør stadig stor skade på miljøet og befolkningens helbred. Alvorlige genetiske sygdomme har givet forskellige former for handikaps, konstant fysisk og psykisk smerte samt langvarige sociale konsekvenser. VietNamNet 17-4-2009

USAs højesteret afslår appel

USAs højesteret afslog 10. marts at genoptage sagen med klager vietnamesiske statsborgere mod Dow Chemical, Monsanto og andre producenter af agent orange, som blev brugt under Vietnamkrigen. Ved at forkaste sagen bekræfter Højesteret appelrettens afgørelse om frikendelse. Dow som var et af de firmaer der fremstillede agent orange til den amerikanske hær blev sagsøgt af bl.a. tidligere USA soldater og vietnamesiske statsborgere, som påstod de blev skadet af herbicid som bl.a. er blevet sat i forbindelse med kræft og diabetes. I 1984 enedes 7 kemikalie virksomheder, herunder Dow og Monsanto, om en erstatning på USD 180 mio. til amerikanske veteraner havde været eksponeret for agent orange. Legal Newsline 10-3-2009

Både Britain-Vietnam Friendship Society og US Vietnam Agent Orange Relief & Responsibility Campaign startede allerede i 2008 en kampagne mod Dow og Montesanto som fortsat producerer giftige kemikalier samt genmodificerede afgrøder. Læs mere på www.lenaldis.co.uk og www.vn-agentorange.org samt News

Møde 29/1 2009
Fra venstre Eva Bonefeld-Jørgensen, hendes kollega Manhai Long, DVF formand Jørgen Prag samt Wilfred Gluud


Klik for stort foto

Hvad er sandheden om dioxiner og misdannede børn i Vietnam?
oplæg af lektor PhD Eva Cecilie Bonefeldt-Jørgensen, Århus Universitet samt IT-analytiker Wilfred Gluud. Gennemgang af dioxins giftige og misdannende virkninger specielt med henblik på sandsynligheden for dioxinens negative virkning i dagens Vietnam. Foredrag og diskussion. Filmen "BATTLES POSION CLOUD" (2004, forkortet 35 min).
Artikle om mødet 29/1: Dioxin - fakta og videnskab, VietNam Ajour 1-2009 Side 16 - side 17 - løbeseddel møde 29/1 (pdf)

2008

Dom ankes til USAs højesteret - VietNam Ajour nr. 4 2008

Organitationen Vietnam Association of Victims of Agent Orange/Dioxin (VAVA) har appelerede den 7. oktober til USAs højesteret for at få genoptaget retssagen om kompensation til ofre i Vietnam fra kemiske firmaer i Vietnam. Den 21 sider lange appel påpeger at afvisningen ved retten i New York og opretholdelsen ved appeldomstolen var forkert fordi de hævdede at virkningen af den giftige dioxin sprøjtet af USAs hær under Vietnam-krigen, kun var plantegifte og ikke var giftige for mennesker.

En delegation af Agent Orange ofre har fået stor støtte og opmærksomhed under en turne i USA fra 6.oktober. Gruppen besøgte 10 byer i USA, voir de holdt møderog seminarer og gave interviews til pressen. De mødtes med politikere, studenter, forretningsfolk, religiøse leder, advokater og lægelige eksperter. Deuden organisationen USA veteraner fra Vietnam War, som udtalte sympati og støtte til genoptagsle af retssagen.
Ud af de 3 millioner dollar USA har lovet er nu øremærket 1 million dollar til at afhjælpe virkningen af Agent Orange i Dong Nai provinsen under et hjælpeprogram for handicappede børn. I oktober blev 1 million dollar afsat til lignende arbejde i Danang gennem USAs Agency for International Udvikling.
VNA 4/11 og 7/10 2008

Bøger om Agent Orange
Vietnamese Studies 3-2009. Dossier: Long Term Effects of Agent Orange used by the US in Vietnam. Indeks og følgende 2 artikler findes hjemmesiden (PDF Frontpage-Index 653kb)

Udgivet i Vietnam er Agent orange in Vietnam - Yesterdays Crime, Todays Tragedy (2008) - Oversættelse fra fransk af La agent orange au Viet-nam: Crime de hier, tragedie du aujour hui (2005) edited by Y. Capdeville, F. Gendreau & J. Meynard, Foreword by Francois Gros. Tiresias editions, Paris, 2005. 165 sider udgivet af Association Amitie Franco-Vietnamienne


Højere dioxin-mængde
Nye estimater af dioxin-forureningen i Vietnam blev offentliggjort den 17. April 2003 i det ansete magasin Nature. Artiklen er vigtig af flere grunde. I årtier har estimatet været a omkring 170 kilo af ren TCDD dioxin blev hældt ud i det sydlige Vietnam. Det nye tal artiklen kommer frem til, er ved at  gennemgå alle gamle bilag, er at den totale volumen kan havde været så høj som 600 kilo eller mere

Retssag mod Agent Orange-firmaer
Den 30. januar 2004 blev der lagt sag an i USA af vietnamesiske ofre fra Vietnamkrigen. Ved en ret i New York indgav "Vietnam Association for Victims of Agent Orange/Dioxin" VAVA en retssag, Tre vietnamesiske borgere står som sagsøgere, men retssagen gælder for alle vietnamesiske borgere der er blevet ofre for krigstidens sprøjtning med Agent Orange.
Da man ikke kan sagsøge USA som stat, indstævner klagen en række USA firmaer, bl.a. Dow Chemical og Monsanto, som deltog i fremstillingen af Agent Orange anvendt af USAs hær under Vietnamkrigen.
Link om Agent Orange Lawsuit filed by Vietnamese Victims

Underskriftindsamling og kommentar
I starten af marts 2004 tog Britain-Vietnam Friendship Society og dets sekretær Len Aldis en udskriftindsamling til støtte for de vietnamesiske ofre for Agent Orange (se dansk oversættelse). Slut 712.930 underskrifter.

På Dansk Vietnamesisk Forenings bestyrelsesmøde den 13. marts 2004 var man bekymret over manglen på internationale studier der beviser sammenhængen mellem udbredelsen af Agent Orange og omfanget af ofre for dioxin-forgiftning, og har derfor sendt nedenstående brev til bl.a. madame Nguyen Thi Binh, der er æresformand for Vietnam Association for Victims of Agent Organge/Dioxin


2004

Dansk Vietnamesisk Forening (kommentar marts 2004)

Til Vietnams venner og Vietnams myndigheder
Et studie offentliggjort i Nature i april 2003 viser, at mængden af afløvningsmidler anvendt af det amerikanske militær under Vietnamkrigen er højere end først antaget og angiver endvidere, at dioxinindholdet i de anvendte herbicider er langt højere end først rapporteret. Det giver anledning til dyb bekymring, at den lokale vietnamesiske befolkning under krigen og 30 år efter er blevet udsat for en højere mængde afløvningsmidler og højere koncentration af dioxin end oprindeligt anslået.
Ifølge nogle af de vietnamesiske myndigheder lider omkring en million vietnamesere af dioxinbetingede sygdomme.

Vi er bekymrede over, at mødet om langtidseffekterne af Agent Orange i Hanoi i november 2003 mellem forskere fra USA og Vietnam ikke viste nogen fremskridt.
Vi finder det nødvendigt, at Vietnam tager initiativ til gennemførelsen af egentlige epidemiologiske studier vedrørende virkningerne af Agent Orange og en vurdering af dioxineffekten, fordi en bedre forståelse af problemet i sidste ende vil kunne hjælpe eventuelle ofre.
 Med venlig hilsen
 Jørgen Prag,  formand 


Underskriftindsamling startet af Britain-Vietnam Friendship Societys sekretær Len Aldis. 
Sluttede i efteråret 2007 med 712.930 underskrifter

Retfærdighed for ofre for Agent Orange

Det kemiske stof, AGENT ORANGE, har dræbt, dræber fortsat og påfører over tre millioner mennesker i Vietnam store lidelser.

HJÆLP DEM VED AT DELTAGE I DENNE UNDERSKRIFTSINDSAMLING
Vi bifalder og støtter søgsmålet fremsat af "Vietnam Association of Victims of Agent Orange/Dioxin" og af tre vietnamesiske ofre. Dokumenterne er fremsendt til en domstol i New York på vegne af alle, som er berørt af konsekvenserne af de amerikanske styrkers anvendelse afkemikalierne i deres krig mod Vietnam.
Dette er det første retlige søgsmål nogensinde fremsat af vietnamesiske ofre for Agent Orange.
Vi opfordrer USAs præsident, regering og kemiske virksomheder, der alle sagsøges ifølge de fremsendte dokumenter, om at påtage sig deres ansvar for de skader, som deres handlinger og produkter har forvoldt og betale fuld kompensation til ofrene.


Åbent brev 2000 om dioxin til Bill Clinton af Len Aldis, Britain-Vietnam Friendship Society (3 juni 2000)

Per Sørup: Agent Oranges uhyggelige effektivitet - Vietnam-blad 1990

Tema om Dioxin i Vietnam-bladet nr. 4-1984

News - Scientific documentationLinks and Facts