Fra montagnardbarn
til SoSu-assistent

Den 29. april 1975 lander et fly med 204 børn fra Vietnam i Ålborg lufthavn, og  køres straks til Livø. Gruppen har forladt Saigon i Vietnam 27. april 1975 under Sydvietnams kollaps på initiativ af danskeren Henning Becker.

Klet Thi Dieu: ”KLET – et Beckerbarns erindringer” – Fortalt til og nedskrevet af Stenn Konradsen.Forlaget Kahrius 2016, 114 sider. Udgivet:11-04-2016. Udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

Af Wilfred Gluud

Det sydlige Vietnam april 1972  ”Slip ikke hinanden, slip ikke hinanden” råbte min højgravide mor igen og igen gennem larmen og tumlen, til vi fire børn, der med hinanden i hånden gik og småløb efter hende gennem det ragnarok, der udspillede sig på landevejen syd for Binh Long i det sydvestlige Vietnam.  Ingen vidste, hvor far var. Vi havde ikke set ham, siden kampene som lyn fra en klar himmel var eksploderet omkring os nogle dage før. Over alt trængtes skræmte mennesker, soldater og store militærkøretøjer. Alle ville væk, formodentlig uden at nogen havde en klar forestilling om, hvor der skulle være bedre at være. Lyden af skud, bombebrag og skrig fra sårede og fortvivlede mennesker havde i dagevis lydt overalt omkring os. Det havde været skræmmende, og minderne om ens krop, der rystede og skælvede ved lyden af de store brag, forsvinder nok aldrig."
Således indledes biografien om Klet Thi Dieu, et 14-årigt Beckerbarn der i 1975 samtidig med Sydvietnams sammenbrud ankom til Danmark. En beretning om stærke oplevelser, men også beretningen om en ukuelig vilje til at klare sig i en omskiftelig verden. En beretning om at tage sagen i egen hånd og få det bedste ud af tingene, selv om det ser besværligt ud.
Den første halvdel af bogen er en spændene beretning fra Klet’s liv i Vietnam. Klet tilhører skovfolket Stieng minoriteten (på vietmesisk Xtieng). De bor i de fire nordlige distrikter af Bình Phước provinsen og i Dong Nai and Tay Ninh provinserne (81,708 i 2009, ca. 50.000 i 1993). Gruppen har sit eget sprog, som tilhører Bahnaric gruppen af Mon–Khmer sprog. I Vietnam bruger man ikke længere den franske betegnelse 'Montagnarder' (bjergboer) som kun omfattede 20 etniske grupper, men ordet 53 minoriteter.
Da Klet er syv flytter familien til byen Binh Long. Fra tredje klasse kommer hun i katolsk skole "hvor min far følte, at vi få en bedre skolegang. Og måske også fordi mine forældre kort efter ankomsten til Binh Long var begyndt at interessere sig meget for kristendommen." Skolen er opdelt i klasser efter alder, men skolebøger var der ikke mange af, så det blev mest til udenadslære på vietnamesisk. I 1972 kommer krigen til Binh Long, faderen taget til fange, og den gravide mor beslutter at tage hjem til landsbyen til sin mor. Et par uger senere får Klet en lillesøster, så hun har 4 søskende.
Men krigen kommer også til landsbyen og de flygter ud i skoven hvor de var 2 uger. De forlader skoven og bliver opsamlet af en helikopter som bringer dem til Bien Hoa basen nord for Saigon. Herfra bringes de til den store flygtningelejr Lang Co Nhi ca, 40 km. øst for Saigon, hvor faderen dukker op løsladt fra kommunstisk fangenskab. I sommeren 1973 blev Xtieng stammefolk i busser fragtet nordpå til en flygningelejr i nærheden af byen Bao Loc i Lam Dong provisen. Senere får faderen arbejde på et offenligt kontor i Binh Duong ikke langt nord fra Saigon.
Da Klet er 13 år kører hun sammen med mormoderen igen op til Bao Loc Loc i Lam Dong provisen. Her går hun på en kostskole for stammebørn. I marts 1975 blev der orienteret om at skolen skulle lukke, og stammebørnene evakueres til Saigon. Busturen var organiseret af danskeren Henning Becker og Lam-Pol Lam, men krigen var for voldsom, så efter et par dages venten flyver gruppen fra Bao Loc til Saigon. Her møder sin mor og senere også sin far.
Børnene hører at de måske skal flyves til USA, som startede Operation Babylift fra 3-26. april 1975. Men allerede den 4. april falder et fly ned og 78 børn bliver dræbt 35 fra Saigons Forsvarskontor. Flyet blev ikke skudt ned af Nordvietnam, men den bagerste klap virkede ikke og flyet var uden ilt og et forsøg på at returnere til lufthavnen mislykkedes.
Endelig forlader flyet Saigon den 27. april 1975, kun 3 dage før Saigon bliver erobret af Sydvietnams befrielsesfront og Nordvietnam soldater. Gruppen  kom ud på en lang rejse fra Saigon til den amerikanske base på Fillipinerne. Fra Filipinerne videre til Guam øerne, derefter til Hawaii. Derefter Chicago og til San Francisco, og derfra til Aalborg i Danmark.

Tiden på Livø
Tirsdag 29. april 1975 landede flyvemaskinen i Aalborg Lufthavn. Det blæste og småregnede, da de 204 børn trådte ud af flyveren i deres korte shorts, T-shirts og klipklappere. Flere af dem havde fået lov til at tage flytæpperne med sig for at holde varmen. Børnene blev fragtet videre i busser fra Aalborg mod havnen ved Limfjorden, hvor de blev sejlettil Livø. Øen havde få år forinden fungeret som åndssvageanstalt. Nu stod bygningerne tomme og egnede sig perfekt til at indkvartere de vietnamesiske flygtningebørn. Blæsten ruskede ifærgen, da den sejlede til Livø. På øen stod personale fra Dansk Flygtningehjælp klar til at tage imod børnene. De havde sat mad over. Ris, rosenkål, asparges og kylling.
Bogens 8. kapitel starter med Klet vågner på Livø første gang den 30. april 1976. Af de 214 ankomne er 10 voksne, og resten børn, inklusive ca. 20 piger. Den første tid er der forvirring og mange rygter. Klet's lillebror er blandt gruppen
For mens børnene legede, udviklede sagen om deres chance for at blive i Danmark sig. De danskemyndigheder og Henning Becker kæmpede, om børnene skulle have lov til at blive i landet, ellerom der skulle oprettes et danskstøttet børnehjem i Vietnam, hvor de skulle sendes retur til. Sagen blev taget op ved folketingsdebatter. Fordelingen af flygtninge var nemlig ikke nær så organiseret som i dag. Det udfordrede derfor systemet, at der kom en større gruppe børn fra Vietnam.
Klet skriver: ”En dansk læge der var gift med en vietnameser, flyttede en periode i starten af vort ophold ind sammen med os, og vi gennemgik masse undersøgelser. Vi blev alle flere gange lægeundersøgt og fik taget blodprøver” Lægen var Jørgen Prag, der i 1974 havde´arbejdet i Vietnam for Red Barnet. Han havde forelsket sig i en vietnamesisk kvinde og giftet sig med hende og bragt hende til Danmar.
Klet medbringer fra Vietnam en fødselsattet der viser hun er født i 1961. Men fødselsattesten oplyser ingen dato, og Klet sætter sin fødselsdag til 1. august.
Sidst på efteråret 1975 er Henning Becker og hans ca. 30 vietnamesiske børn væk. De var flyttet til en højskole i Helsingør,
På Livø boede børnene til slutningen af januar 1976. Fra januar 1976 og til sommeren 15. juli 1978 opholdt montanrderne på den gamle højskole i Roskilde. I Roskilde blev vi delt i 5 små grupper som blev placeret i 5 forskellige byer på Sjælland. Dieu familien flyttede til Slagelse og Nykøbing Falster. Lam familien bosættes i Skælskør, Dianalund og Haslev.
Og selv om det danske sprog i begyndelsen voldte dem problemer i skolen, integrerede de sig på arbejdsmarkedet som restauratører, socialpædagoger, grafiske designere, frisører og IT-programmører. I dag skønnes der at bo cirka 17.000 vietnamesere i Danmark.

Sygehjælper 1981 og gift 1989
Klet får gennem Dansk Flygninghjælp tilbudt i efteråret 1979 et praktik ophold på Antvorskov Plajehjem, og dermed var hendes livsbane med sundhed og omsorg afstukket. Fra januar 1980 til maj var hun på Den Udvidede Højskole i Haslev. Efter sommerferien bliver Klet optaget på Diakon Højskolen i Århus og her fuldfører hun den et-årige uddannelse som sygehjælper i sommeren 1981. Hun bliver så fastansat på Lukasstftelsen i Hellerup og er glad for sit arbejde.
En dag ser Klet en annonce for et sprogophold i England. Det blev til et 3 måneders ophold hos en familie lidt udenfor London. Hun har godt arbejde og sender penge til familien i Vietnam. Klet flytter til Bernstoffsvej i Hellerup hos et ægtepar med 3 børn.
Klet møder en vietnameser Hoan der boede i Belgien, gennem sportsaktiviteter. Familien var dobbelte flygtning, idet de boede i Hanoi indtil Vietnams deling i 1955. Familien flyttede så til Sagon hvor Hoan gik i fransk skole. "Det blev til adskillige rejser, hvor vi mødtes forskellige steder, og pludselig en aften friede han. Det kom lidt bag på mig, men jeg blev glad, og han fik ja". Bryluppet stod í Belgien, og bagefter vendte Klet hjem og arbejdede på Lucas Stiftelsen. "I de kommende måneder blev det til mange ture frem og tilbage for såvel Hoan som mig, og i løbet af efteråret konstaterede vi, at jeg var gravid og hvad nu?": Enden blev at Hoan flyttede til Danmark. I febuar 1990 fik de en datter og året efter en søn. Og i 1991 var de flyttet til Rymarksvej i Hellerup.
I sommeren 1990 kommer Klets forældre og søskende  til USA. Klet besøger dem, men besøget bliver en fiasko. Senere mødes hun i Vietnam med moderen og den del af familien der blev i Vietnam, og det er en succes.
I de følgende år tog Klet HF-eksamen, og i 2001 fik hun eksamensbevis som SoSu-medhjælper. Kort tid efter blev Klet ansat på Rigshospitalet i tarm kirugisk afdeling.

Retur: Montagnardmøde 7/10 2017 - Danske bøger