Det internationale Krigsforbrydelses-Tribunal / Russell War Crimes Tribunal
2. samling i Roskilde
18. november til 1.december 1967

[det såkaldte Russell-Tribunal]
1. samling blev afholdt i Stockholm 2.-10. maj 1967
Fotoserie om Tribunalet


Foto: Panelet i tribunalet i Roskilde.

«Forbrydelsen i Vietnam» var titlen på en skelsættende kronik i Politiken den 6. januar 1967 af Ole Wivel, der var forlaget Gyldendals litterære direktør. Han gennemgik USA's krigsførelse i Vietnam ud fra vestlige kilder:

«Indtil nytår 1967 har amerikanske luft-, flåde og landstridskræfter nedkastet mere sprængstof over Vietnams jord, end USA forbrugte i Europa og Afrika tilsammen under hele den anden verdenskrig. Det har ikke været uden virkning. Præsident Johnson og hans militære rådgivere og generalers krig har forvandlet jordens afgrøder i Vietnam til et slimet giftstof, afskåret vandtilførsler, ødelagt broer, vejnet og jernbaner, lagt udbrændte landsbyer og tilintetgjorde storbykvarterer med skoler, hospitaler og beboelsesejendomme bag sig under en regn af jern og ild. 'Fred eller udslettelse', det er hvad præsidenten har tilbudt. Fred er ensbetydende med varig ufrihed. Udslettelse vil sige folkemord.» …
«Man tilintetgør ikke guerillastyrker med tanks, fosfor- og napalmbomber, kemiske våben, gaskrig og intensive luftbombardementer af civilbefolkningen.»
«Han (præsident Johnson) er hovedansvarlig for den terror der udøves overfor civilbefolkningen, for den lovløse behandling af krigsfanger, der gøres til genstand for tortur og tilintetgørelse, for brugen af kemiske våben og gas samt implosionsbomber, Lazy dogs og andre, værre 'fragmentations-bombs'. Disse bomber umuliggør operative indgreb og påfører ofrene en langsom, lidelsesfuld død.
»

Samtidig var kronikken oplæg til støtte af det Internationale Krigsforbrydelses-tribunal, der var nedsat i 1966 på den engelske filosof Bertrand Russells initiativ. Der havde allerede været et offentligt møde 12. december 1966 i Tivolis koncertsal hvor tribunalet blev repræsenteret af den internationalt kendte historiker Isaac Deutscher samt Bertrand Russells sekretær Ralph Schoenemann. Det blev fulgt op med en serie artikler i Politisk Revy. Den 10. januar 1967 blev der dannet et «Dansk Bertrand Russell Råd» til at støtte den internationale undersøgelseskommission og krigsforbrydelsesdomstol. Bag rådet stod et halvt hundrede danske intellektuelle, heriblandt forfatterne Ole Wivel og Villy Sørensen, forlæggeren Erik Vagn Jensen, en række kendte højskolefolk samt Ebbe Reich, der netop var blevet redaktør på Politisk Revy. Interessen for og debatten om tribunalet var fra starten omfattende.

Tribunalet var selvbestaltet og bestod af en række internationalt kendte videnskabsmænd og kulturpersonligheder. I kraft af deres status gav medlemmerne deres moralske modstand mod USA's krigsforbrydelser i Vietnam international gennemslagskraft. Repræsentanter for tribunalet besøgte i december 1966 og januar 1967 Vietnam for at indsamle materiale, der kunne sammenlignes med materiale fremlagt af det officielle USA. Tribunalets 1. session var planlagt til april 1967 i Paris, men da præsident de Gaulle fastslog, at den franske regering ikke ville tillade afholdelse af arrangementet, blev 1. session i hast flyttet til Stockholm og afholdt 2.-10. maj. Herefter besluttedes det at lægge 2. session i Danmark, som i modsætning til det neutrale Sverige var allieret med USA gennem NATO, og hvor man derfor ville få bedre pressedækning. Bertrand Russell var på dette tidspunkt 95 år gammel og deltog ikke selv på grund af alder. Den berømte franske filosof Jean-Poul Sartre fungerede i stedet som præsident for juryen, med historikeren og eksil-jugoslaven Vladimir Dedijer som sessionsformand.


KLIK på foto for stort billede

Dansk Bertrans Russell Råd hos statsminster Jens Otto Krag. I sofaen ses 3 af Rådets prominente medtemmer forfatteren Ebbe Reich. forlagsredaktør Erik Vagn Jensen og forlaget Gyldendals litterære direktør og dikter Ole Wivel.
Den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag gav hurtigt udtryk for, at en sådan domstol var uønsket i Danmark. Baggrunden for den danske regerings forsøg på at hindre tribunalets afholdelse i Danmark var især pres fra den amerikanske præsident Johnson, der havde informeret regeringen om, at han ville opfatte en tilladelse til tribunalet som «en fjendtlig handling». Statsminister Jens Otto Krag udtalte at «regeringen lægger vægt på at undgå, at det omtalte møde finder sted i Danmark, og at regeringen med dette formål i givet fald vil benytte sig af de legale midler, som den måtte finde hensigtsmæssige.» Han slog fast, at han med dette mente, at «vi vil nægte at udstede visum til de vidner, som måtte have brug for et sådant for overhovedet at kunne optræde i forbindelse med tribunalets høringer.» Konkret betød dette, at man ville nægte visum til vidner fra DRV-Nordvietnam. Men mange følte at ytringsfriheden blev trådt for nær, og at regeringen gik USA's ærinde, og Krag måtte bøje sig efter stort røre i pressen og protester fra mange sider. Han lod sig også bevæge af det faktum, at han havde hørt (via efterretningstjenestens telefonaflytning), at det var blevet planlagt at afhøre de vietnamesiske vidner i Malmø og derefter sejle deres båndede vidnesbyrd - under stor mediebevågenhed - med flyvebåd til København.

Tribunalet gennemførte den 2. session af den internationale krigsforbrydelsesproces - kaldet Russell-tribunalet - fra 18. november til 1. december 1967 på en restaurant i Roskilde (Udlejerne i København var anonymt blevet bombetruet til at opsige kontrakterne, senere viste det sig at være en højrefløjsorganisation Demokratisk Alliance som stod bag). «Dansk Bertrand Russell Råd» stod for arrangementet og samarbejdede bl.a. med DSVK som stillede med en stor gruppe aktivister. Tribunalet afhørte en lang række vidner, udsendte eksperter der havde besøgt DRV-Nordvietnam, og vidner fra Vietnam, Laos og Cambodia. Man hørte om napalm, anti-personelbomber og plantegifte, og især beretningen fra en ung soldat fra USA, der fortalte om brug af tortur, gjorde stort indtryk.

Tribunalets konklusion var at: ifølge internationale konventioner var USA skyldig i aggressionshandlinger, bombardement af civile mål, våben forbudt efter Genève-konventionen, tortur mod krigsfanger, umenneskelig behandling af civilbefolkningen samt folkedrab. Tribunalet medførte at bevægelsen fik sit første store gennembrud i medierne, med omfattende dækning i Information og Politiken, mens resten af dagspressen forholdt sig refererende eller negativt. Tribunalet vakte meget stor opmærksomhed, både i Danmark og internationalt. Informationerne om USA's krigsforbrydelser fra tribunalet blev i de følgende år en primær kilde for alle kritikere af Vietnamkrigen og fik en stor indflydelse for debatten. De Storkøbenhavnske Vietnamkomiteer (DSVK) støttede tribunalet, og mange deltog som aktivister. Vietnam Solidaritet udgav i december 1967 et særnummer med materiale fra krigsforbrydelses-tribunalet i 10.000 eksemplarer.
Fra Vietnambevægelsen (Leksikon.org). Afsnit om Russell-tribunalet.

På dansk

Wikipedia

Links

  • Prevent the Crime of Silence. Selected and edited by Peter Limqueco and Peter Weiss with additional material selected and edited by Ken Coates and a foreword by Noam Chomsky (Penguin Press, 1971, 384 p.). Reports from the sessions of the International War Crimes Tribunal founded by Bertrand Russell, London, Stockholm, Roskilde 1967.
  • Russeltribunalen (i utdrag) (pdf). I urval och redigering av Peter Limqueco och Peter Weiss (Stockholm, 1968, 78 s.; online på Marxistarkiv.se)
  • Bertrand Russell: The final passion. By David Horowitz (Rampart Magazine, April 1970, p.36-43)
  • Isaac Deutscher: Vietnam och Russelltribunalen (pdf) (Marxistarkiv.se). Utskrift av ett tal som hölls i New School for Social Research, New York, 14. april 1967.

KLIK på foto for stort billede

Litteratur

  • «Det internationale Krigsforbrydelses-Tribunal»: Roskilde 20.11.1967 - 1.12.1967 (Vietnam-Solidaritet, særnummer december 1967)
  • «Krigsforbrydelser i Vietnam. Af Bertrand Russell (Spektrum Aktuelle,1967, 178 sider). Især efterskrift: "Den internationale Krigsforbrydelssdomstol" (side 115-121) + appendix: "Rapport fra Nord Vietnam" af Ralf Schoenman (side 122-178).
  • Wivel, Ole: «Kontrapunkt - Erindringsmotiver», Kapitel 10. Lindhardt & Ringhof 1989.
  • Wivel, Ole: «Poesi og protest, Debatindlæg». Spektrums Aktuelle 1971.
  • Politisk Revy 1967
  • Tidsskriftet «Rapport», december 1967
  • Erik Vagn Jensens private arkiv om Russell-tribunalet.

Retur Vietnambevægelsen - forsiden